Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 31 blev. Derfor maa vi, før vi gaa over til ham, beskjæf- tige os med Mathematikern© i disse Lande. I Frankrig traf vi i Middelalderens Slutning den Mand, som før de algebraiske Fremskridt, der betegne Indtrædelsen af den nyere Tid, havde bragt det videst i Arithmetik og Algebra, nemlig Chuquet, og der skulle vi i Vieta møde den største Mathematiker i det første af de to Aarhundreder, som her skulle beskjæftige os. En stor Del af dennes Arbejde tilhører netop de samme Omraader. Der lader sig dog hverken historisk eller i deres Behandlingsmaade eftervise nogen Forbindelse mellem Chuquet og Vieta. En saadan E'orbindelse knyttes heller ikke ved den franske Mathematiker, som har vundet et Navn i Mellemtiden, Pierre de Ramée, sædvanlig kaldet Petrus Ramus (1515—1572), filosofisk Professor i Paris. Hans Anseelse er nemlig vunden paa helt andre Omraader og skyldes navnlig almindelige reformatoriske Bestræbelser samt en Løsriven fra saa- danne nedarvede Principer, som vi skulle se Vieta fastholde med stor Strenghed. Som Filosof var Ramus Bacon’s Forgænger i Kampen mod den Aristoteliske Logik, og et lignende Brud med Autoriteter viste han i sin Stræben efter at give Mathematiken et andet og mere arithmetisk Grundlag end det EuKLiD’iske. Vel var han og Tiden ingenlunde moden til at opføre et saa- dant, som kunde taale nogen Sammenligning med Eu- kltd’s, ja end ikke til fuldt ud at forstaa Betydningen af det, som man vilde vrage; men saadanne Bestræbelser vare et naturligt Udslag af den samme Selvstændigheds- drift, som paa en Gang bar og næredes af den Tids store Fremskridt. De nye Tanker, Ramus satte i Be- vægelse, dog nærmest de filosofiske, fandt i Paris baade rasende Modstandere og stor Tilslutning. Hans mathe-