Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Historisk og biografisk Overblik.
Logarithmer vare udkomne og bievne bekjendte. De
indeholdes i Værket: Arithmetische und Geometrische
Pr og ress-Tabulen, sambt gründlichen unterricht, wie
solche nützlich in aller leg Rechnungen zu gebrauchen
und verstanden werden sol. Ja, den i denne Titel
lovede «gründlicher Unterricht» er først funden og ud-
given i 1856. Det øvrige Kjendskab, man har til Bürgi’s
Arbejder skyldes dels en ligeledes senere funden Arith-
metica dels Kepler’s Meddelelser.
Vi kunne her ogsaa nævne en Mathematiker fra et
Naboland, der som Kepler gav sig af med infinitesi-
male Undersøgelser, og som i den Henseende traadte i
stærk Opposition til Kepler og især til Cavalieri, men
som dog sikkert var stærkt paavirket af Kepler’s Ar-
bejder og stod langt tilbage for denne i Henseende til
Resultaternes Paalidelighed, nemlig Schweizeren Paul
Guldin (1577—1643). Han er født i St. Gallen. I en
Alder af 20 Aar gik han fra den reformerte Bekjendelse
over til Katholicismen og blev Jesuit, og ombyttede
samtidig sit tidligere Fornavn Habakuk med Paul. 1609
blev han Lærer i Mathematik ved Jesuiternes Skoler
først i Rom senere i Graz, hvor han døde. De 4 Bind
af hans Hovedværk Centrobargca udkom efterhaanden
i Tiden 1635—41.
Fremfor alle andre er Kepler et Vidnesbyrd om,
hvor højt den tyske Mathematik var naaet før Tredive-
aarskrigen. Man begynder allerede at spore denne
Krigs Virkninger i de Vanskeligheder, han havde at
kæmpe imod; men hvor gjennemgribende dens Ødelæg-
gelser vare, viser sig i det lange Spring til den næste
tyske Mathematiker, som vi have at nævne, nemlig
Leibniz, og deri, at det var i de vestlige Lande og i
Tilslutning til den der saa kraftig blomstrende Viden-
skab, at denne udviklede sig til den store Mand, han