Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
Historisk og biografisk Overblik. 29 Kepler’s Hypotheser stillede store Fordringer: Færdig- hed i Rumgeometri, idet Stjernen observeres fra et be- vægeligt Punkt, Kjendskab til Keglesnittene og infinite- simale Bestemmelser. Disse Fordringer kunde Mathe matiken kun opfylde ved selv i Kepler’s Haand at gjøre Fremskridt af den største Betydning. Da Iagt- tagelserne forelaa i Tal, krævedes der ogsaa helt igjen- nem Regning, hvorfor vi ogsaa ville se Kepler nøje knyttet til de Fremskridt, som tjene til at lette Reg- ninger; ja. han har selv bidraget dertil i det 1624 ud- komne Chilias logarithmorum. Logarithmer benytter han ogsaa ved Udarbejdelsen af de 1627 udkomne Rudolphinske Tavler, som ere grundede paa Tyge Brahe’s Observationer. Foruden Astronomien gav Spørgs- maalet om den mest økonomiske Form af Vintønder ham Anledning til infinitesimale Undersøgelser af grund- læggende Betydning i det 1615 udkomne Stereometria. doliorum. I Prag kom Kepler i Berøring med en anden mærkelig og betydelig Mathematiker, Schweizeren Jobst Bürgi (1552—1632). Denne hørte ikke til det lærde Lag, kunde derfor ikke Latin, men var Mekaniker og Urmager. 1579 ansattes han som Hofurmager og astro- nomisk Instrumentmager ved Landgrev Wilhelm IV’s Observatorium i Cassel. Her kom han dog snart til ogsaa at deltage i Observationerne og i Beregningerne, og det er til disse sidste, at hans vigtigste mathema- tiske Fortjenester ere knyttede. 1603 kaldtes han af Kejser Rudolf II som kejserlig Kammerurmager ti] Prag, hvor Kepler skjønnede paa hans Dygtighed, men var misfornøjet med, at han ikke gjorde sine Opfindelser bekjendt. En Art Logarithmer (eller snarere Antiloga- rithmer) udkom derfor først 1620, lang Tid efter, at han havde udtænkt og beregnet dem, og efter at Neper’s