Matematikkens Historie II

36 Historisk og biografisk Overblik, Af Mathematikere, der virkede i Holland, ville vi endnu komme til at omtale Ludolph v. Ceulen (1539— 1610), som var født i Hildesheim, men blev Professor i Krigsbygningskunst i Leiden, endvidere Adriaen Romanus eller v. Roomen (1561—1615), Professor i Leuven, senere i Würtzburg og i Polen, og endelig Willebrord Snellius (1581 —1626). Den sidste er født i og blev som sin Fader Professor i Leiden. Han er især bekjendt som den, der først udtalte Lysbrydningsloven. løvrigt har han givet sig af med Gradmaaling og Søfartsregler, og hans mathematiske Hovedværk er en Trigonometri: Doctrinae triangulorum canonicae, der udkom 1627 efter hans Død. 1 England, hvor i Middelalderen Bradvardin (1290 — 1349) havde drevet geometriske Studier og f. Ex. undersøgt Vinkelsummen i Stjernepolygoner, virkede paa den her omhandlede Tid Thomas Harriot (1560—1621), som er født i Oxford og uddannet paa Universitetet der. Efter Hjemkomsten fra en Rejse ti] Nordamerika, hvor han foretog betydelige Kortarbejder, dyrkede han med Held Astronomi, Fysik og Mathematik. I det sidste Fag har han skrevet Artis analyticae praxis, som dog först udkom 1631, altsaa længe efter hans Død. I dette Værk behandles Ligningernes Theori i Tilslutning til Vieta, hvis Fortjenester han fuldt ud anerkjender i sin Fortale, saa han er uskyldig i, at hans Landsmand Wallis senere har opstillet ham som dennes Medbejler. Virkelige Fremskridt skylder man dog, som vi skulle se, ogsaa ham selv, navnlig i Henseende til Betegnelser, som gjøre hans Bog langt lettere at læse end Vieta's, og som for en Del have holdt sig. Af efterladte Manu- skripter fremgaar iøvrigt, at Harriot sad inde med meget, som først senere er opdaget af andre.