Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 39 var han en ikke uheldig Digter paa Fransk, Italiensk, og Latin og studerede tillige græsk Sprog og Litteratur. 1635 blev han Medlem af det ny oprettede Académie francaise. Muligvis er det ogsaa hans æsthetiske Inter- esser, der have givet ham Smag for de overleverede, tildels ældgamle, taltheoretiske og algebraiske Opgaver i en anekdotemæssig, mere eller mindre pikant Iklæd- ning, som han har samlet i sine: Problémes plaisants et délectables qui se font par les nombres (1612, anden forbedrede og forøgede Udgave 1624). Samtidig viser han sig imidlertid som en dygtig Mathematiker ved at fremdrage det mathematisk interessante ved Op- gaverne og ved at henfør© det til almindslig© Syns- punkter. Herunder hører Behandlingen af ubestemte Ligninger af første Grad. Hans forskjelligartede Dan- nelse satte ham fremdeles i Stand til 1621 at udgive Diofant paa Græsk og Latin med tilføjede mathematiske Porismer og Noter. Ved sin Død efterlod han nogls uudgivne arithmetiske Elementer. Bachet banede Vejen for den følgende Tids Op- dagelse af dybtliggende og vidtgaaende taltheoretiske Resultater og Løsning af yderst vanskelige taltheoretiske Opgaver. Den, der paa dette Omraade ragede højt op over alle andre, var Fermat; men takket være den godt beredte Jordbund kunde denne ikke alene finde For- staaelse af Betydningen af sine Opdagelser, men tildels ogsaa, snart i en, snart i en anden Undersøgelse, selv- stændige og betydelige Medbejlere. Blandt disse fandtes ikke alene Mænd som Descartes, men ogsaa saadanne, hvis mathematiske Ydelser udelukkende bestaa i tal- theoretiske Undersøgelser. Blandt disse kan nævnes Sainte Croix, der kaldes saaledes efter et Kloster, hvis Prior han var; men den betydeligste af dem var Eré- nicle de Bessy (1602(?)—75), som var ansat ved Mynt-