Matematikkens Historie II

40 Historisk og biografisk Overblik. væsenet. Fermat beundrer de store og almindelige Resultater, som denne kunde naa uden Algebra, altsaa ikke gjennem exakt mathematisk Behandling, men ved at benytte en mærkværdig Talsands til at prøve sig frem. De Methoder, han senere har publiceret i det franske Videnskabsakademis Skrifter, frembyde derimod næppe synderlig Interesse. Pierre de Fermat (1601—1665), Søn af en Læder- handler, er født i Nærheden af Montauban. Han stu- derede Retsvidenskab i Toulouse, og blev, efter nogen Tid at have været Advokat, i 1631 Assessor i Over- retten i Toulouse. I denne Stilling hengled hans Liv uden ydre Begivenheder, som her kunne fremdrages; men i den fik han Tid til de Undersøgelser, som brøde nye Baner og førte til vidtgaaende Resultater i næsten alle Dele af Mathematiken. Disse Undersøgelser tage jevnlig deres Udgangspunkter fra Oldtidens Mathematik, med hvilken han var meget fortrolig. Algebraen bruger han sædvanlig i den Skikkelse og omtrent med de Tegn, som Vieta havde indført, og han satte ingen Pris paa de formelle Lettelser, som indførtes paa hans egen Tid; hans gjennemtrængende Blik satte ham i Stand til at undvære dem. Udbyttet af hans Arbejde er for Tal- theoriens Vedkommende bleven bekjendt ved Breve, navnlig til Frénicle, og ved Noter i hans Exemplar af Bachet’s Diofant. Resultaterne af sine andre mathe- matiske Undersøgelser sendte han jevnlig til Mathema- tikerne i Paris, dels i Breve, dels i mindre, skrevne Af- handlinger, og paa denne Maade bleve de bekjendte ikke blot i Paris, men ogsaa hos dem i Udlandet, der stode i Forbindelse med de parisiske Mathematikere. Gjennem disse sattes han paa sin Side i Stand til at følge med i, hvad der tildrog sig i hele den mathema- tiske Verden. Kun ganske enkelte af hans Skrifter