Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 41 bleve, og da kun efter andres ivrige Tilskyndelser, publicerede strax. De øvrige Skrifter og en stor Mængde af hans videnskabelige Breve udkom først i hans T aria opera, som hans Søn udgav i 1679. En Udgave af alt, hvad man har kunnet opdrive af ham, er for nylig udkommen under Titlen Oeuvres de Fermat. Titlerne paa de enkelte af hans Afhandlinger skulle vi nævne, naar vi i det følgende gjøre Rede for deres Indhold i de Afsnit, hvor hver enkelt af dem hører hen. Vi ville da se den gjennemgribende Indflydelse, som han foruden paa Taltheorien har faaet paa Grundlæggelsen dels af Integralregning gjennem sine Kvadraturer, dels af Differentialregningen og paa Udviklingen baade af Geometri og Algebra. Her skulle vi endvidere kun be- mærke, at den omtalte Korrespondance vel i Reglen havde en venskabelig Karakter, men i 1637—38 udartede til en heftig Polemik med Descartes. Fermat kritise- rede først skarpt dennes Dioptrik, samtidig med, at han sendte ham sit Skrift De maximis et minimis, hvor han anvender den Operation, vi nu kalde Differentiation, baade paa de i Titlen nævnte Opgaver og paa Tangent- bestemmelse. Descartes svarede med voldsom Heftig- hed og bedømte det sidste Skrift højst ubillig. Striden, i hvilken Roberval og den ældre Pascal toge Del paa Fermat’s Side, udjevnedes dog dels ved Mellemkomst af Pater Mersenne, som vi senere skulle omtale, og gennem hvem Korrespondancen førtes, dels ved Fermat s mere rolige Optræden. Saavel her, som overfor en uheldig Optræden af Frénicle, før denne ret kjendte Fermat (se Afsnit II, 8) viser Fermat sig som en Mand, hvis berettigede Følelse af eget Værd var ganske fri for smaaHg Forfængelighed. En mere bevæget Livsførelse og et mere heftigt Temperament havde hans Modstander i den nævnte Strid,