Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Historisk og biografisk Overblik.
den af hans Samtidige, der kommer ham nærmest som
Mathematiker, og som har et lige saa stort Navn i Fi-
losofien som i Matematiken, nemlig René Descartes, paa
Latin Cartesius (1596—1650). Han er født i Touraine
og var af adelig Familie. Sin Opdragelse fik han paa
JesuiterkoUegiet La Fleche, hvor han baade lærte Natur-
videnskab og skolastisk Filosofi, men især viste Mathe-
matiken Interesse. Efter nogen Tids Deltagelse i et
lystigt Pariserliv trak han sig pluselig tilbage til ensomme
Studier. Derefter gik han med det Formaal at lære det
praktiske Liv at kjende i Krigstjeneste. Først stod han
som Frivillig og paa egen Bekostning i Tjeneste hos
Morits af Oranien og deltog dernæst i Trediveaarskrigen
under Kurfyrsten af Baiern. De filosofiske Grublerier
fulgte ham dog, og medens han ]aa i Vinterkvarter ved
Neuburg, vandt hans Tanker ved et pludseligt Gjennem-
brud, hvis Dato 10. November 1619 han selv nøjagtig
kan angive, frem til «Grundlaget for en vidunderlig Vi-
denskab», som han siger. Hvad han saaledes saa i sit
begejstrede Klarsyn og derpaa omhyggelig gennemtænkte,
var den analytiske Methode i almindelig filosofisk For-
stand, som bestaar i at opløse hver Vanskelighed i dens
enkelte Dele og derpaa fra det simpleste og letteste gaa
til det mere sammensatte, en Overgang, som i Reglen
bliver den samme som den fra det almindelige til det
mere specielle. Det øjensynlige Forbillede for denne
Methode var Mathematiken, der i de egentlige Under-
søgelser gaar saaledes tilværks, selv hvor dens Frem-
stillingsform bestaar i en successiv synthetisk Dannelse
af det mere sammensatte. Descartes skabte dog ogsaa
i selve Mathematiken den i særlig Forstand analytiske
Geometri. Den kommer til at henhøre under hans al-
mindelige analytiske Methode derved, at Behan Ilingen
af Størrelserne i Rummet gjøres til speciel Anvendelse