Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 43 af den almindelige Størrelseslære. Dette Synspunkt var dog maaske ikke saa meget almindeligere end de gamles, som Descartes selv troede, idet for disse Geometrien netop var en Form for den almindelige Størrelseslære. Saavel ved sin Mangel paa Blik herfor som ved den Maade, hvorpaa han i det hele stiller sin Methode over- for de gamles, viser han den samme Mangel paa Erkjen- delse af, hvad han skylder andre, som man ogsaa har bebrejdet ham paa filosofiske Omraader. Dette er en ikke ualmindelig Fejl hos de store Aander, der strax ved en ny og selvstændig Bearbejdelse indoptage det, de modtage fra andre, i deres eget System. Betaget, som han var af de Tanker, han havde fattet om Grundlæggelsen af sin nye og vidunderlige Videnskab, lovede han den hellige Jomfru en Valfart til Loreto, for at hun skulde give denne Videnskab Fremgang. Selv viede han sit Liv til at udarbejde den. Efter endnu nogen Tids Deltagelse i Krigen vendte han hjem til Frankrig, hvor han havde arvet nogle Godser, og i 1629 drog han til Holland, hvor han i større Ro kunde fortsætte sine Studier, stemmende med hans Valg- sprog: Bene viæit qui bene laüdt. Den Ko, han søgte, var maaske fornemmelig Fred for den Fordømmelse, ja Forfølgelse, hans frie Forskning kunde vente fra den katholske Gejstlighed. Mod Fordømmelsen, der smer- tede ham som oprigtig Katholik og taknemmelig Elev af Jesuiterne, kunde Afstanden dog ikke sikre ham, og for Fredens Skyld ofrede han derfor mere, end han burde, idet han efter Galilei’s Domfældelse dækkede sin Tilslutning til det koppernikanske System ved en Henvisning til Bevægelsens Relativitet og undlod at ud- give et paa mekaniske Love grundet Skrift om Universet. I Holland mødte han dog ogsaa Modstand fra anden