Matematikkens Historie II

44 Historisk og biografisk Overblik. Side, nemlig fra de protestantiske Theologer, som lige- ledes holdt paa den skolastiske Filosofi. Under sit Ophold i Holland udgav Descartes sine Skrifter, blandt hvilke det første: Essays philosophiques udkom i Leiden 1637. Det indeholder 4 Afhandlinger, nemlig Discours de la methode, Dioptrique, Météores og som den 4de Geometrie. Dette sidste Skrift, som nu er saa let læseligt, fordi den der indførte algebraiske Behandling foregaar i de endnu brugelige Former, kræ- vede den Gang for ret at finde Indgang dels Indøvelse i Bogstavregning, dels Kommentarer. Den første gaves i en under hans Auspicier udarbejdet, men utrykt Ind- ledning, de sidste ere udarbejdede af hans Venner, deriblandt den hollandske Mathematiker Franciscus van Schooten, og føjede til dennes latinske Udgave af Geo- metrien, sammen med Arbejder af selvstændig Værdi af Forfattere, som vi senere skulle omtale. Descartes’ øvrige straks udgivne Værker ere mest filosofiske og vedkomme ikke Mathematiken; det, som denne Videnskab skylder ham, foruden hvad der findes i hans Geometri, er sat i Omløb ved hans udstrakte Brevveksling, som selvfølgelig medtages i de senere Ud- gaver af hans samtlige Værker. Til hans Korrespon- denter paa Filosofiens Omraade hørte to begavede Fyrst- inder, nemlig Elisabeth af Pfaltz og den svenske rege- gerende Dronning Christine. Efter hendes Opfordring drog han til Sverig, hvor han døde Aaret efter. Vi have ikke her Anledning til at komme ind paa Descartes’ Gudsbegreb eller hans Opfattelse af Forhol- det mellem Sjæl og Legeme. Derimod maa vi, da ban som Kepler og Galilei er en af dem, der have be- gyndt at anvende Mathematik paa Studiet af Naturen, ganske kort, omtale, hvorledes han gik tilværks hermed. Induktionen fra de iagttagne Fænomener og Ta], altsaa