Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 45 Vejen fra Virkning til Aarsag, og den empiriske Prø- velse af det, som man efterhaanden deducerer af de opstillede Hypotheser, fordrer ogsaa han; men han giver dem ikke nær saa stor Plads som de nævnte Mænd. Ligesom han paa det sjælelige Omraade hurtig kom ud over den Tvivl, hvormed han fremhæver, at man skal begynde al videnskabelig Forskning, ved at henvise til «Je pense, done je suis», saaledes naar han ogsaa i sit Naturstudium hurtig fra den induktive Optagelse af Erfaringerne til den umiddelbare Anskuelse, Intuition, som bagefter danner Udgangspunktet for hans Deduktioner af de fysiske Sætninger. Det allerførste, umiddelbart anskuede Grundlag, hvorpaa han vil bygge Forklaringen af alle Fænomener er Materiens Udstrækning, Delelighed og Bevægelighed. Disse Forudsætninger for en mekanisk Naturopfattelse ere saa simple og ligge saa langt tilbage, at de kunne sammenlignes med Mathematikens Axiomer. Hans Hovedopgave er den heraf at udlede Naturens Fænomener. Disse maa vel prøves ved Erfaring og Forsøg, navnlig for at se, om ikke andre Aarsager end de forudsatte have gjort sig gældende ved Frembringelsen af de virkelige Fænomener; men disse Forsøg tillode hans Forhold ham ikke at anstille efter nogen større Maalestok. Derimod var Deduktionen, ved hvilken man stadig fra Aarsag med en saavidt muligt, mathematisk Gjennemskuelighed og Sikkerhed slutter sig til Virknin- gen, hans Sag. Som Exempel paa, hvorledes han be- nytter og fastholder de Forudsætninger, som Ordene Udstrækning, Delelighed og Bevægelse kun antyde, kan nævnes, at han udtaler, at den Surn af Bevægelse, der er frembragt ved Skabelsen, bevares under Opholdelsen. Hvis det uklare «Sum af Bevægelse», der jo nærmest — og i denne Sammenhæng med Urette — peger hen paa Bevægelsesmængde, ombyttes med det moderne