Matematikkens Historie II

50 Historisk og biografisk Overblik. Peinture. Derved vandtes vel Tilslutning hos enkelte Kunstnere; men Modstanden var saa stærk, at det til-' sidst blev Bosse forbudt at gjøre Brug af Desargues’ Methoder, hvad der foranledigede ham til at søge sin Afsked. Det er imidlertid ikke blot praktiske Konstruktions- regler og exakt geometrisk Forklaring og Bevis for disse, som man skylder Desargues; nej, han blev Opdager af den vidtrækkende Anvendelse til selve Geometriens Udvikling, som kan gjøres af de derved benyttede Syns- maader. Dette viser han i sit mathematiske Hovedværk: Brouillon project d'une attende aux écénemens des rencontres d’un cone avec an plan (1639). Om den Skæbne dette Arbejde og de deri nedlagte rige Tanker fik, skulle vi tale udførligere i Forbindelse med vor Redegjørelse for dets Indhold. Vi skulle her nøjes med at sige, at paa den ene Side ogsaa det fik varm og forstaaende Paaskjønnelse af den Tids store Mathemati- ker©, af Fermat, tildels af Desargues’ Ven Descartes, der dog var for optagen af sin egen bundforskjellige Opfattelse af Geometrien, og endelig, som vi snart skulle se, af den pur unge Pascal, men at det paa den anden Side ikke trængte ud til nogen større Kreds. Man fat- tede ikke Grundtanken og skræmmedes ved de mange nylavede tekniske Ord. Det gik saa hurtig i Forglem- melse, at man i det 19de Aarhundrede, efterat de samme Tanker havde udviklet sig og faaet Fodfæste, har maattet optrykke det efter en opbevaret Afskrift. Efter disse Mænd, som personlig stode i venskabe- ligt Forhold til Descartes, men hvis mathematiske Ar- bejder ikke ere paavirkede af ham, skal jeg — om jeg end derved for et Øjeblik forlader Paris — nævne Florimond de Beaune (1601—1652), Officer og senere juridisk Embedsmand i Blois, der var den første Fransk-