Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 51 mand, som fuldt ud sluttede sig til Descartes’ Behand- ling af Mathematiken. Hans egne mathematiske Arbejder have derfor fundet en naturlig Plads blandt Tillægene til Schooten’s Udgave af Descartes’ Geometri, hvilket Værk det ene af dem kommenterer. Hans Navn er til- lige knyttet til nogle Opgaver, som han i 1639 stillede til «de berømte Mathematikere i Paris og Toulouse», og som førte Descartes ind paa en ny Slägs Undersøgelser, nemlig af den «omvendte Tangentopgave». I denne for Mathematiken saa glimrende Periode i Frankrig beklædte Giles Personne, der efter sin Fødeby i det nordvestlige Frankrig antog og er bedst kjendt under Navnet Roberval (1602—72), fra 1632 det af Ramus grundlagte Professorat i Mathematik ved Collége de France. Af den Grund er det naturligt, at vi se ham som en af Hovedpersonerne ved de mathematiske Mø- der og senere som et af de oprindelige Medlemmer af Académie des Sciences, og det er i dettes Skrifter, hans vigtigste Arbejder findes (først samlede 1693, senere op- trykte i Akademiets Memoires 1730); som Fermat’s fandt de dog strax Udbredelse gjennem den Kreds, han tilhørte, og hos dennes Korrespondenter. Som vi skulle se, skylder man ham frugtbare Tanker og adskillige vigtige Resultater særlig paa Infinitesimalundersøgelser- nes Omraade; men med sin Dygtighed forbandt han en Forfængelighed, der gjorde ham ubillig og fordrings- fuld mod dem, der kom ham i Forkøbet med Opdagel- ser, hvortil han nok selv kan have haft Planer, men uden altid at have formaaet at gennemføre dem. Den gav ogsaa undertiden Anledning til Blottelser, som hans Modstander Descartes ikke undlod at benytte sig af i deres Stridigheder. Naar Descartes i disse jævnlig med Spydighed omtaler Roberval som Mathematiken s officielle Repræsentant, peger det hen paa, at Aarsagen 4*