Matematikkens Historie II

52 Historisk og biografisk Overblik. til hans Uvillie og Haan mod Roberval, nærmest var, at denne i sin Undervisning ikke gav hans egne nye Synsmaader den Plads, der tilkom dem, ja endog kri- tiserede enkelte Steder i Geometrien. Roberval er ikke nær saa hensynsløs., og vi skulle se, at han har Retten paa sin Side i sit — og Etienne Pascal's — Forsvar for Fermat’s Tangentmethode, og at han i Spørgsmaalet om Oscillationscentre i det mindste er naaet videre end sin Modstander. Uret havde derimod Roberval og den yngre Pascal i deres heftige Angreb paa Torricelli, der, som det nu er oplyst, selvstændig er kommen til samme Tangentmethode som Roberval. Den nysnævnte Etienne Pascal havde været Præ- sident i Kammerretten i Clermont Ferrand, men havde efter sin Hustrus Død i 1631 opgivet denne Stilling og var taget til Paris, hvor han med Interesse og Held lagde sig efter Mathematik og Fysik, men fremfor alt anvendte stor Omhu paa sine 3 Børns Opdragelse og Undervisning. Det ene af disse var en Søn Blaise Pascal (1623 —1662), som under Faderens Tilsyn fik en overordentlig tidlig Udvikling. I Mathematik holdt dog Faderen i Begyndelsen igjen, da han forudsaa, at den vilde drage ham fra andre Studier; først da han saa, hvor vidt Drengen naaede paa egen Haand, gav han ham ikke blot fuld Frihed, men tog endog den opvakte Dreng med i Mathematikermøderne, hvor dennne hørte efter med stor Iver og, som det strax skulde vise sig, mecl glimrende Udbytte. Da Desargues’ nysomtalte Hovedværk først udkom 1639, maa det nemlig vistnok være i denne Kreds, at Pascal har haft Lejlighed til at trænge saaledes ind i dennes for det meste af Samtiden saa utilgængelige Synsmaader, at han samme Aar i en Alder af 16 Aar kunde udarbejde et af disse Synsmaa- der fremgaaet, men iøvrigt i sin hele Plan ganske ori-