Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 53 ginalt Skrift om Keglesnittene, hvori disses Egenskaber udledes af den nu saakaldte PASCAL’ske Sexkant. Dette Skrift fandt fuld Paaskønnelse hos Desargues og Des- cartes, hvilken sidste først slet ikke vilde tro, at en saa ung Mand havde forfattet det. Desværre er kun et Brudstykke Essai sur les coniques trykt (1640), medens man kjender dets øvrige Plan af et Udtog, som Leibniz har givet af det senere tabte Manuskript, som han havde laant af Pascal’s Familie. Pascal, der tilbragte Tiden 1641—49 i Rouen, hvor Faderen havde faaet en An- sættelse, opfandt som 18aarig en Regnemaskine. Han gav sig dernæst af med fysiske Undersøgelser og fuld- endte Torricelli’s Bevis for, at det, man tidligere til- skrev «horror vacui», skyldes Lufttrykket. Et efter hans Anvisning anstillet Forsøg viste nemlig, at Baro- meterhøjden var lavere paa Puy de Dome end i Lav- landet. Fra denne Tid skrev sig ogsaa hans Skrift om den saakaldte arithmetiske Trekant og nogle andre ma- thematiske Skrifter, som fandtes trykte efter hans Død, men ikke vare udgivne. Til de mathematiske Spørgsmaal, som, efterat han var vendt tilbage til Paris, tiltrak sig hans Opmærksom- hed, hørte ogsaa Sandsynlighedsopgaver, hvortil han for- anledigedes ved nogle Spørgsmaal, som en Bekjendt De Méré, der var en ivrig Spiller, men iøvrigt har haft Indflydelse paa hans humane Dannelse, stillede ham. Om denne nye Art af mathematiske Undersøgelser brevveks- lede han i 1654 med Fermat. Paa denne Tid skete der imidlertid et pludseligt Omslag med ham, hans saakaldte anden Omvendelse, som ogsaa bragte hans Virksomhed ind paa andre Baner. Man har nævnt eller gjættet paa forskjellige ydre Anledninger hertil, og man véd navnlig, at en pludselig Livsfare har gjort stærkt Indtryk paa ham. Af den Maade, hvorpaa han i sine Pensées stræber at