Matematikkens Historie II

54 Historisk og biografisk Overblik. bevæge skeptiske Verdensmennesker til at søge Fred i Troen, fremgaar, at han selv er bleven dybt greben af Tomheden af det verdslige Liv, han var kommen ind paa. Som Modsætning slaar han nu ind paa den stren- geste Askese. Han viste ikke blot Afholdenhed over for Spise, Drikke og Fornøjelser ja føjede Selvpinsler til de Plager, som hans yderst svage Helbred voldte ham, men i lange Tider afholdt han sig endog fra at fortsætte sine mathematiske og fysiske Undersøgelser og det, uagtet han, som det fremgaar af et kort før affattet Program, dengang havde forskjelligartede og betydelige Arbejder færdige eller under Forberedelse. Ledig blev han dog ikke derfor. Han blev nemlig i de saakaldte Provincialbreve [Lettres å un provincial) den vigtigste Ordfører for de saakaldte Jansenister, til hvem han slut- tede sig i deres Kamp mod Jesuiterne, og udfoldede her den mest glimrende Fremstillingsevne. Denne satte ham i Stand til at tale om de Selvmodsigelser, som inde- holdes i Jesuiternes og Dominikanernes dogmatiske An- greb paa Jansenisterne, paa en Maade, som kunde til- trække og forstaas af hele det dannede Frankrig; hans Angreb paa Jesuiternes casuistiske Moral blev knusende, og Brevene vedblive den Dag i Dag at være klassiske Forbilleder for det franske Sprog, paa hvis Udvikling de have haft stor Indflydelse. Han skrev under Pseu- donymet Louis de Montalte, vistnok i Erindring om Barometermaalingen paa det høje Bjerg. Det er dog ikke i Provincialbrevene, men i hans som Strøtanker eller Forarbejder nedskrevne og efter hans Død udkomne Pensées, at hans egen dybe Religiøsitet træder stærkest frem. Pascals mathematiske Løbebane var dog ingen- lunde endt. I 1658 fandt han nogle Sætninger om Cy- kloiden, eller som han og andre franske Mathematikere