Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 55 kaldte den, Rouletten. Han Søster fremhæver i sin Biografi, at Tankerne herpaa begyndte i Nætter, da han holdtes vaagen af Tandpine, og dernæst paatrængte sig ham med Magt, og synes dermed at ville undskylde denne Til- bagevenden til Mathematiken. Saaledes har han og hans troende Venner dog i det mindste den Gang ikke set paa Sagen. Det var ved en af disse Venners Bistand, at han offentlig kunde udsætte en Pris for Løsning inden en vis Frist af Opgaver, der netop førte til de af ham fundne Sætninger. Prisen saavel som Pascal’s egen Løsning var deponeret hos Carcavy, der sammen med Roberval skulde bedømme dem. Af Besvarelser ind- kom en temmelig betydningsløs fra Jesuiten Lalouvére og en fra Wallis, som vel næppe kan have været saa fuldstændig, som den senere trykte af denne Forfatter; thi ingen fik Prisen. Prisæskningen gav iøvrigt Anled- ning til, at andre fremragende Mathematikere, Huygens, Sluse og Wren uden at svare paa selve de stillede Spørgsmaal indsendte Meddelelser om andre af dem fundne Egenskaber ved Cykloiden, blandt hvilke navnlig Wren’s om dens Rektifikation strax virkede ansporende paa de franske Mathematikere. Pascal publicerede i denne Tid sin Histoire de la roulette, der dels inde- holder de tidligere omtalte Angreb paa Torricelli til Fordel for Roberval, dels Angreb paa Lalouvére. I 1659 udkom Pascal’s egne Afhandlinger, som ikke blot, inde- holde Beviser for de forlangte Sætninger om Cykloiden, men den almindelige Kvadratur- eller Integrationsteori, hvoraf disse kun ere en Anvendelse. Ved disses Ud- givelse ombytter Pascal sin hidtil værende Anonymitet i denne Sag med Pseudonymet Amos Dettonville, der indeholder de samme Bogstaver som Provincialbrevenes Louis de Montalte. Blandt Pascals efterladte Skrifter skulle vi endnu