Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 61 ham sætte i Arbejde med Løsning af vanskelige infini- tesimale Opgaver, som sendtes ham af hans mest be- rømte Elev Huygens. Af Henrik van Heuraet kjendes dog kun det omtalte lille Tillæg, det første trykte Ar- bejde, som indeholder en Rektifikation af en algebraisk Kurve. Johannes Hudde (1628—1704) er født i Am- sterdam. Han studerede Retsvidenskab, men har tillige lagt sig efter Mathematik. Han gjorde ogsaa praktisk Anvendelse af denne Videnskab, idet han f. Ex. har været beskjæftiget med Slusebygninger. løvrigt tog han væsentlig Del i Styrelsen af Amsterdam, hvor han endog 19 Gange var Borgmester. Hans mathematiske For- fattervirksomhed indskrænker sig til de to Tillæg til Descartes’ Geometri: om Ligningers Reduktion og om Maxima og Minima, som vi ville komme til nærmere at omtale. De betegnes iøvrigt som Uddrag af et større Værk, der dog aldrig er fremkommet, maaske fordi Newton’s og Leibniz’ Arbejder gjorde det overflødigt. Han har imidlertid haft Lejlighed til at tale derom med de forskjellige Mathematikere, som efterhaanden besøgte ham i Amsterdam, saaledes med Leibniz. Et paa andre Omraader berømt Navn, nemlig Jan de Witt (1623—1672), træffe vi ogsaa blandt Forfatterne til Tillæggene til Descartes’ Geometri, hvortil han, der i 1641—45 havde studeret i Leyden, har føjet: Ele- menta Curvarum linearum. Nogen Tid efter kom han som det republikanske Partis Leder i Spidsen for sit Lands Styrelse og satte da ved sin Klogskab, Dygtighed og sin i den Tid sjeldne Ubestikkelighed en Skranke for Ludvig den 14des første Fremtrængen mod Nord; men senere, da Ludvig den 14de bragte selve Landets Tilværelse i den yderste Fare, blev han sønderreven at sine egne Landsmænd. Den omfattende Virksomhed havde dog levnet ham Tid til at udarbejde et Skrift