Matematikkens Historie II

60 Historisk og biografisk Overblik. ikke udgivet meget. Hans vigtigste Arbejde Mesolabum er udkommet 1659 og i udvidet Skikkelse 1668. Det handler om Bestemmelsen af to Mellemproportionaler ved Keglesnit, men Sluse kommer deri ogsaa ind paa infinite- simale Spørgsmaal. Hans Tangentmethode, som han be- sad allerede i 1652 og senere forbedrede, er først, i en ganske kort Affattelse og efter Oldenburg’s indtrængende Opfordring, trykt i Philosophical Transactions i 1673. Den beskedne Sluse, der glædede sig over den Paa- skjønnelse, han fandt hos sine berømte Korrespondenter, nød ogsaa fortjent Anseelse som Sprogmand, navnlig som Kjender af de orientalske Sprog, hvorved han kunde gjøre Bekjendtskab med den ny opdagede arabiske Ud- gave af Apollonios’ hidtil tabte Bøger, før de udkom i Oversættelse; man skylder ham endelig grundige histo- riske Undersøgelser, og han var tillige retskyndig og en skattet Raadgiver af Fyrst-Biskoppen. Allerede Descartes’ Nærværelse i Holland maatte tilvejebringe en Forbindelse mellem Mathematikens Ud- vikling i Frankrig og i dette Land, der efter Friheds- krigen i alle Henseender havde hævet sig saa højt. Her fandt den store franske Filosof og Mathematiker varm Tilslutning hos Franz van Schooten (1615—1660), der var Professor i Mathematik i Leyden, en Stilling hans Fader ogsaa havde indtaget. Hans egne Exercita.tiones mathematicae have mest Betydning ved de Uddrag, de indeholde af andre Forfattere, og størst Fortjeneste har han indlagt sig ved den tidligere omtalte Udgivelse af Vieta’s Skrifter 1646 og af Descartes’ Geometri paa Latin, først i 1649 og senere i 1659 med Kommentarer og Tillæg af ham selv og andre. De betydeligste af disse Tillæg skyldes to yngre hollandske Mathematikere, Vennerne van Heuraet og Hudde, hvem vi ogsaa se