Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 59 bage til sit Fødeland, hvor han opholdt sig i Gand til sin Død. Her udgav han det nævnte store Værk, til- dels paa Grundlag af nogle af de omtalte Papirer, som efter 10 Aars Forløb vare komne i hans Besiddelse igjen. Skriftets HovedformaaJ er Cirklens og Keglesnit- tenes Kvadratur, af hvilke han mente at kunne udføre den første nøjagtig. Trods de af Descartes og Huygens paaviste Fejl indeholder Værket mange Methoder og Betragtninger, der baade røbe Forfatterens store Op- findsomhed, og ere nær beslægtede med dem, der i andre Forfatteres Haand (Fermat, Pascal) have faaet stor Betydning. Naar man i en Overensstemmelse med Undersøgelser hos Cavalieri har villet se et Plagiat hos Gregorius, er dette sikkert uden Grund. Den paa- gjældende Sammenligning mellem Archimedes’ Spiral og Parablen ligger fra Archimedes’ eget Arbejde saa nær for, at Tanken derom let kunde opstaa hos for- skjellige, og at den ogsaa faktisk er opstaaet hos andre end de nævnte to. Den tredie Belger, vi her skulle nævne, er René de Sluse (1622—1685), født i Nærheden af Liege. Han studerede i Rom, hvor han knyttede adskillige For- bindelser, men levede dernæst fra 1651 som Kanonikus i Liege, stille og isoleret fra andre Mathematikere. Han fulgte imidlertid godt med i den Tids store matheinatiske Fremskridt dels gjennem Bøger, som han var ivrig for at anskaffe sig, dels ved den Brevvexling, hvori han efterhaanden kom med de mest fremragende Mathema- tikere som Huygens og Pascal, senere med engelske Videnskabsmænd, gjennem Sekretæren for det engelske Royal Society, Oldenburg, Dette Selskab optog ogsaa Sluse som Medlem. Af de Sluse’s Breve ser man, at han paa selvstændig Maade forstod at behandle de da opdukkende infinitesimale Spørgsmaal. Derimod har han