Matematikkens Historie II

58 Historisk og biografisk Overblik. meget til gode ved Tilegnelsen af den LsiBNiz’ske Diffe- rentialregning, over hvilken han er den første Forfatter, der har udgivet en sammenhængende Bog Analyse des infiniments petits (1696). Han siger ogsaa selv, at han deri fremstiller, hvad Leibniz og Brødrene Bernoulli have lært ham. Johan Bernoulli har derimod langt senere villet gjøre gjældende, at Fremstillingen som Helhed skyldes ej blot mundtlige, men endog nedskrevne Meddelelser fra hans Side, en i flere Henseender mindre paalidelig Paastand, som ikke kan kontrolleres, og for hvilken Johan Bernoulli’s Karakter ingenlunde er til- strækkelig Borgen. Fra Frankrig vende vi os atter til de nordlige .Nabolande Holland og det Grænseland, som udgjør Hovedbestanddelen af det nuværende Belgien. Fra dette sidste Land træffe vi i Løbet af det 17de Aarhundrede tre katholske Geistlige, som have ydet væsentlige Bidrag til Fremme af den begyndende Infinit esi in alregning. Den første af disse, Jesuiten Jean Charles de la Faille, har 1632 i Antwerpen udgivet et Skrift: De centro gravitatis partium circuit et ellypsis. Det udmærker sig baade ved en sindrig Fremgansmaade og en antik Strenghed og Fuldstændighed i Begrundelsen, Egen- skaber, som senere vandt Paaskjønnelse hos Huygens, hvis mange gjennemgribende Undersøgelser netop have de samme Fortrin. Af langt større Omfang er det «.Opus geometricum» 1647, som man skylder en anden Jesuit Gregorius af St. Vingentius (1584—1667), født i Brügge. Han stu- derede i Rom under Clavius og blev Professor i Prag, indenfor hvis Mure han var, da Descartes deltog i Be- lejringen. Ved Erobringen mistede han sine mathema- tiske Papirer. Dernæst kom han til Wien, senere til-