Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 57 rende Periode i det 17de Aarhundrede forbi, og i det 1666 oprettede Akademi spillede Udlændingen Huygens en større Rolle end de indfødte franske Mathematikere. Blandt disse kunne vi dog endnu fra Aarhundredets Slutning nævne en Geornetrer af Betydning, nemlig Philippe de la Hire (1640—1718). Han var først Maler ligesom sin Fader, og aabnede efter et Ophold i Rom en Malerskole i Paris, lagde sig imidlertid snart efter Astronomi og Mathematik og blev Medlem af Akademiet (1678) og Professor ved College de France. Hans første Hverv har vel givet Anledning til Beskjæftigelse med Perspektiv, som han ligesom Desargues anvendte paa Keglesnittene, uden dog i samme Grad som Des- argues at løsrive sig fra de gamle Methoder. Dette gjorde han end ikke efter at være bleven bekjendt med den allerede da næsten glemte Desargues’ Hovedværk. Maaske har denne større Tilbageholdenhed overfor nye Synsmaader bidraget til, at hans Værker over Keglesnit, der udkom 1673, 1679 og endelig, Hovedværket Sec- tiones conicae, 1685, have kunnet finde mere udbredt Forstaaelse og undgaa Desargues’ Skjæbne. Medens De la Hire nærmest rnaa betragtes som en meget fremragende Epigon til den forrige Periode, tilhører den tidligere nævnte Varignon (S. 48) og Marquis de L’Hospital (1661—1704), der efter at have været Officer levede for Videnskaben, helt og holdent den ny, som var kaldt tillive ved Newton og Leibniz. Det var til denne sidste, L’Hospital sluttede sig som Videnskabs- mand. Han blev tidlig bekjendt med Leibniz’ første offentlige Fremstilling af Differentialregningen (1684) og stod fra 1692 i Korrespondence med ham og var i personlig Forbindelse med en af de første Mænd i den af ham dannede Skole, Johan BernouillI,'under dennes Ophold i Paris. Dette Bekjendfskab er kommen ham