Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 63 thematikens Vedkommende tog han med lige stor Inter- esse og Held fat paa de forskelligartede Spørgsmaa), som beskjæftigede den Tids Mathematiker©. Herom vidne enkelte Skrifter saaledes om Keglesnittenes Kvadratur ved Benyttelse af Tyngdepunkter; Skriftet: De ratio- ciniis in ludo aleae, der ved Siden af samtidige Arbejder af Fermat og Pascal har grundlagt Sandsynlighedsreg- ningen, og som Schooten optog i sine Exercitationes mathematicae-, endvidere De circuli magnitudine in- eenta. Meget forskelligartede Prøver paa hans Virk- somhed findes endvidere i hans omfattende Korrespon- dance med Schooten, Parisermathematikerne, de Sluse og flere. Herved lægger han ofte en stor Færdighed for Dagen i Behandling af forefaldende infinitesimale Op- gaver uden dog at opstille nogen særlig Methode; men netop denne større Frihed i Behandlingsmaaden er for- bunden med en større Rigdom paa Synsmaader. . Denne har senere baaret Frugt i mange vigtige Resultater, som nu henhøre under Infmitesimalregningen, men hvis Be- grundelse han forniaar at gjennemføre ved en elegant Benyttelse af saadanne Hjælpemidler, som allerede findes i den antike Geometri. Den fine Kritik, som Behand- lingen af hvert enkelt Spørgsmaal kræver, naar man ikke forud har almindelige infinitesimale Methoder at henføre dem under, havde han allerede lagt for Dagen i Leyden ved at paavise, at Galilei tog fejl i den An- tagelse, at en tung, homogen og bøjelig Snor antager Form af en Parabel, og ved dernæst selv at angive den Fordeling af Massen, som er Betingelsen for denne Form. I Haag rettede han en offentlig Kritik mod Gregorius af St. Vincent’s Kvadratur af Cirklen, men gav denne Kritik en saadan Form, at den ikke hindrede et senere venskabeligt Forhold til den langt ældre bel- giske Forfatter. Selv udtaler Huygens, hvem man skylder