Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Historisk og biografisk Overblik.
saa mange vigtige Resultater, at han satte mindre Pris
paa Resultaterne end paa Ræsonnementets Sikkerhed og
Bevisets Klarhed.
Medens Hugyens Kritik af Galilei, Gregorius og
en lignende af Cavalieri vakte hans Lærer van Schoo-
tens Beundring, turde denne ivrige Cartesianer ikke gaa
ind paa eller udbrede hans Kritik af Descartes’ Bevæ-
gelsesprinciper. Det er imidlertid de nye Principer, som
Huygens sætter i Stedet, nemlig Principet om Tyngde-
punktets Bevægelse og en begrænset men korrekt Op-
stilling af levende Krafts Princip, som i Tilslutning til
Galilei’s Faldlov ligger til Grund for hans mathematiske
Undersøgelser af elastiske Legemers Stød, af Centrifugal-
kraften og reducerede Pendullængder. Navnlig de sidste
spille en vigtig Rolle i hans Hovedværk: De horologio
oscillatorio, som af mathematisk vigtige Ting tillige
indeholder Undersøgelsen af Faldet paa Cykloiden og
Læren om Evoluter. Dette Værk udkom vel først 1673;
men af dets Indhold var meget forud kommet frem paa
forskellig Maade.
De mathematiske Undersøgelser udgjøre imidlertid
kun en Side af de her nævnte Arbejder. Undersøgelsernes
Resultater prøvedes ved Forsøg, og Anledningen til de
mathematiske Undersøgelser i det sidstnævnte Værk var
Huygens’ Opfindelse af Penduluret, om hvis Betydning
i det daglige Liv, for Astronomien og som Middel til
Maaling af Tyngden vi ikke behøve at udtale os. Ved
Siden af de mekaniske Studier foretog han i Haag op-
tiske Undersøgelser, og ved sine forbedrede Kikkerter
opdagede han Saturns Drabanter og Ring.
Fra Haag havde han flere Gange besøgt dels Paris,
dels England, hvor han i 1663 blev Medlem af det da
nystiftede Royal Society. I Paris tog han i 1666 va-
rigt Ophold, idet han modtog det ærefulde Kald som