Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
64 Historisk og biografisk Overblik. saa mange vigtige Resultater, at han satte mindre Pris paa Resultaterne end paa Ræsonnementets Sikkerhed og Bevisets Klarhed. Medens Hugyens Kritik af Galilei, Gregorius og en lignende af Cavalieri vakte hans Lærer van Schoo- tens Beundring, turde denne ivrige Cartesianer ikke gaa ind paa eller udbrede hans Kritik af Descartes’ Bevæ- gelsesprinciper. Det er imidlertid de nye Principer, som Huygens sætter i Stedet, nemlig Principet om Tyngde- punktets Bevægelse og en begrænset men korrekt Op- stilling af levende Krafts Princip, som i Tilslutning til Galilei’s Faldlov ligger til Grund for hans mathematiske Undersøgelser af elastiske Legemers Stød, af Centrifugal- kraften og reducerede Pendullængder. Navnlig de sidste spille en vigtig Rolle i hans Hovedværk: De horologio oscillatorio, som af mathematisk vigtige Ting tillige indeholder Undersøgelsen af Faldet paa Cykloiden og Læren om Evoluter. Dette Værk udkom vel først 1673; men af dets Indhold var meget forud kommet frem paa forskellig Maade. De mathematiske Undersøgelser udgjøre imidlertid kun en Side af de her nævnte Arbejder. Undersøgelsernes Resultater prøvedes ved Forsøg, og Anledningen til de mathematiske Undersøgelser i det sidstnævnte Værk var Huygens’ Opfindelse af Penduluret, om hvis Betydning i det daglige Liv, for Astronomien og som Middel til Maaling af Tyngden vi ikke behøve at udtale os. Ved Siden af de mekaniske Studier foretog han i Haag op- tiske Undersøgelser, og ved sine forbedrede Kikkerter opdagede han Saturns Drabanter og Ring. Fra Haag havde han flere Gange besøgt dels Paris, dels England, hvor han i 1663 blev Medlem af det da nystiftede Royal Society. I Paris tog han i 1666 va- rigt Ophold, idet han modtog det ærefulde Kald som