Matematikkens Historie II
Forfatter: H. G. Zeuthen
År: 1903
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk og biografisk Overblik.
71
Oxford paa Grund af Mistanke om materialistiske An-
skuelser, men i 1703 efterfulgte han dog Wallis som
Savilian Professor i Geometri. Hans store Fortjenester
som Astronom og hans Undersøgelser over Meteorologi
og Jordmagnetisme skulle vi ikke her omtale, men der-
imod anføre hans Oversættelse af Apollonios’ «Forholds-
snit» fra Arabisk og hans Udgivelse af Apollonios’
Keglesnit, deriblandt de fra Arabisk oversatte 5—7 Bog.
Disse Udgaver og hans Gjætninger om det sidste Værks
8. Bog røbe en Indtrængen i de græske Mathematikeres
Tankegang, som ogsaa fandtes hos Mænd som Fermat,
Huygens og Newton, senere hos Robert Simson, men
er bleven langt sjældnere nu, da man i sin Tillid til
Nutidens storartede formelle Hjælpemidler, som man den
Gang begyndte at skabe, har mistet Forstaaelsen af,
hvad de ældre Former kunne rumme. Halleys’ Døde-
lighedstavler, som vi skulle omtale, findes i Philosophi-
cal Transactions XVII.
To Mænd i den Kreds, med hvilken vi her have
beskjæftiget os, have endnu samme Krav paa at nævnes
som tidligere Mersenne og Carcavy i Paris, nemlig
Oldenburg og Collins. Henry Oldenburg (1615(?)
1677) er født i Bremen, men havde fra 1640—48 op-
holdt sig i England. Hertil kom han paany i en diplo-
matisk Sending til Cromwell, opholdt sig dernæst i
Oxford, hvor han knyttedes nær til Boyle og Wallis
og deltog i de naturvidenskabelige Fællesundersøgelser.
Ved Stiftelsen af Royal Society blev han en af dets
første Sekretærer. Som saadan havde han et omfattende
Arbejde med at føre Journaler over Selskabets Arbejder,
udgive dets Transactions og navnlig ved en udstrakt
Brevvexling med de mange udenbys og udenlandske
Videnskabsmænd, med hvem Selskabet stod i Forbin-
delse. Han blev ogsaa Bindeleddet mellem disse ind-