Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 71 Oxford paa Grund af Mistanke om materialistiske An- skuelser, men i 1703 efterfulgte han dog Wallis som Savilian Professor i Geometri. Hans store Fortjenester som Astronom og hans Undersøgelser over Meteorologi og Jordmagnetisme skulle vi ikke her omtale, men der- imod anføre hans Oversættelse af Apollonios’ «Forholds- snit» fra Arabisk og hans Udgivelse af Apollonios’ Keglesnit, deriblandt de fra Arabisk oversatte 5—7 Bog. Disse Udgaver og hans Gjætninger om det sidste Værks 8. Bog røbe en Indtrængen i de græske Mathematikeres Tankegang, som ogsaa fandtes hos Mænd som Fermat, Huygens og Newton, senere hos Robert Simson, men er bleven langt sjældnere nu, da man i sin Tillid til Nutidens storartede formelle Hjælpemidler, som man den Gang begyndte at skabe, har mistet Forstaaelsen af, hvad de ældre Former kunne rumme. Halleys’ Døde- lighedstavler, som vi skulle omtale, findes i Philosophi- cal Transactions XVII. To Mænd i den Kreds, med hvilken vi her have beskjæftiget os, have endnu samme Krav paa at nævnes som tidligere Mersenne og Carcavy i Paris, nemlig Oldenburg og Collins. Henry Oldenburg (1615(?) 1677) er født i Bremen, men havde fra 1640—48 op- holdt sig i England. Hertil kom han paany i en diplo- matisk Sending til Cromwell, opholdt sig dernæst i Oxford, hvor han knyttedes nær til Boyle og Wallis og deltog i de naturvidenskabelige Fællesundersøgelser. Ved Stiftelsen af Royal Society blev han en af dets første Sekretærer. Som saadan havde han et omfattende Arbejde med at føre Journaler over Selskabets Arbejder, udgive dets Transactions og navnlig ved en udstrakt Brevvexling med de mange udenbys og udenlandske Videnskabsmænd, med hvem Selskabet stod i Forbin- delse. Han blev ogsaa Bindeleddet mellem disse ind-