Matematikkens Historie II

70 Historisk og biografisk Overblik. Wallis, i Oxford, hvor han studerede, i 1657 havde fundet den første Kurvelængde, nemlig af den semi- kubiske Parabel, før van Heuraet og Fermat uafhængig af ham fandt det samme Resultat. Han blev 1663 et virksomt Medlem af Royal Society, men en tidlig Død afbrød de til ham knyttede Forhaabninger. Blandt de til samme Selskab hørende Mathematikers, skulle vi ogsaa her nævne Holsteneren Nicolaus Mercator (Kaufmann). der havde studeret i Kjøbenhavn og Rostock; det var nemlig i London og som Medlem af dette Selskab, at han skrev det betydeligste af sine mathematiske Værker Logarithmotechnia (1667). Senere drog han til Frankrig, hvor han deltog i Arbejderne paa Vandledningerne til Versailles og døde 1687. Endelig skulle vi sammen med disse Mathematikere fra London og Oxford allerede her nævne den noget yngre Edmund Halley (1656—1742),. skjønt han mest var Astronom, og hans Virksomhed for en Del falder efter det her behandlede Tidsrum. Han var Søn af en rig Sæbesyder i London, kom 1673 som Student til Oxford, hvortil han medbragte de Instrumenter, han allerede som Dreng havde brugt til astronomiske Obser- vationer. Støttet af sin Fader observerede han senere paa St. Helena den sydlige Fixstjernehimmel og forelagde efter sin Tilbagekomst 1678 det vundne Stjernekatalog for Royal Society, hvoraf han samme Aar blev Medlem. Hans Andel i, at Newton kom frem med sine fysiske Forklaringer af Planetbevægelsen, dernæst med de fuld- stændige Principia, skulle vi senere omtaie. Men her skal det nævnes, at han, da han bekostede dette store Værk, ikke mere var nogen rig Mand, idet hans Fader netop da var død fattig. Senere kunde han dog med- dele Newton, at Salget havde dækket Omkostningerne. 1691 blev han ikke Savilian Professor i Astronomi i