Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 69 talte flere, hvem man skylder vigtige mathematiske Frem- skridt. Blandt disse skulle vi nævne Christoph Wren (1632—1723), hos hvem Kredsen samledes i London, medens han var Professor i Astronomi ved Gresham Col- lege. Senere 1660—73 blev han Savilian Professor i Astronomi i Oxford. Han blev et særlig nyttigt Medlem af Selskabet ved sin store Evne til at iværksætte prak- tisk hensigtsmæssige Iagttagelser, for en Del ved selv- registrerende Instrumenter, og til at udføre praktiske Forsøg. Saadanne anstillede han blandt andet over elastiske Legemers Stød (Phil. Trans. 1669), hvis Love Huygens dog tidligere havde opdaget. Ved de natur- historiske Undersøgelser kom endelig hans Tegnefærdig- hed til stor Nytte. Ogsaa som Astronom gjorde han Brug af grafiske Konstruktioner, og Cykloiden, hvis Bue- længde han først har fundet, har han anvendt til Løs- ning af det saakaldte Kepler’s Problem. Kort efter Stiftelsen af Royal Society, hvis Præsident han var 1680—82, opstillede han i en Tale et omfattende Pro- gram for dets Virksomhed. løvrigt var han allerede da slaaet ind paa den Bane, hvor han har gjort sig mest berømt, nemlig som Arkitekt. Han har bygget Pauls- Kirkens store Kuppel. Den første Præsident i Royal Society var Viscount William Browncker (1620—1684), der havde studeret Mathematik i Oxford, men iøvrigt efter Restaurationen kom til at indtage forskellige høje Stillinger hos Carl II. Oplysninger om hans taltheoretiske Undersøgelser og Brug af en uendelig Kjædebrøk findes hos Wallis, hans Arbejde om Hyperblens Kvadratur i Philosophical Trans- actions. Vi ville endvidere komme til at nævne William Neil (eller Neile; 1637—”0), der, som meddelt af