Matematikkens Historie II

Forfatter: H. G. Zeuthen

År: 1903

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 612

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 632 Forrige Næste
68 Historisk og biografisk Overblik. Hans Hovedværk Arithmetica infinitorum udkom 1655. Hertil sluttede sig en analytisk geometrisk Under- søgelse af Keglesnittene. Hans Commercium epistolicum 1658 indeholder især Behandlingen af taltheoretiske Opgaver af Fermat. I Skriftet De Cycloide 1659 løser han Pascal’s Opgaver om denne Kurve. 1685 udkom hans Treatise of Algebra. Hans samlede Værker ud- kom 1693—99. Den nys berørte Kreds af Mænd, hvoraf Wallis blev et af de betydeligste Medlemmer, samledes fra om- trent Midten af Aarhundredet dels i London dels i Oxford, navnlig for i Forening at planlægge og udføre fysiske Forsøg; men herti] knyttede sig selvfølgelig, som i Paris, en mere omfattende giensidig videnskabelig Paa- virkning. Dette Samarbejde, der ved Korrespondance ogsaa strakte sig til udenlandske Forskere, viste sig saa frugtbringende, at man efter Restaurationen fandt det heldigst (1660) at sikre det en varig Tilværelse med kongelig Stadfæstelse (1662) som et Royal Society, der snart efter begyndte at udgive sine Philosophical Trans- actions. Blandt dem, der forberedte og grundlagde dette Selskab og strax gav det en stor Betydning, indtog vist- nok Kemikeren og Fysikeren Robert Boyle den første Plads. En anden af dens Fysikere var Robert Hooke (1635—1703), en Præstesøn fra Wight, der tidlig baade udviste et stort mekanisk Snille og lagde store mathe- matiske Evner for Dagen. Som Medlem viste han sig som en utrættelig Experimentator og som en idérig For- sker, der ofte forud havde anet, hvad andre først senere strengt begrundede. I Forbindelse med et irritabelt Ge- myt bragte dette ham ofte i heftige Stridigheder om Førsteretten, saaledes med Newton. Den betydeligste Mathematiker i den samme Kreds var Wallis, men den