Matematikkens Historie II

Historisk og biografisk Overblik. 73 i Edinburgh. 1668 udgav har Exercitationes geometricæ og 1672 Tentamina qucedam Geometrica de Mota Pen- duli et Projectarum. Vi skulle se, at han i de her anførte Arbejder tager en fremragende Del i de begyn- dende infinitesimale Undersøgelser, og at han særlig ligesom Newton, med hvem han stod i Forbindelse gjen- nem Collins, begynder en omfattende Brug af uendelige Rækker. En tidlig Død hindrede ham i at følge Newton videre paa dennes glimrende Bane. Det var som bekjendt i. Cambridge, at Newton gjennemførte sine enestaaende Arbejder; men forud for ham maa vi omtale hans Forgænger paa den Lucasiske Lærestol ved denne Bys Universitet, hans Lærer og Ven Isaac Barrow (1630—77). Denne paa mange Maader fremragende Mand, der har leveret vægtige Bidrag til Mathematiken» Udvikling, var Søn af en Lærredshandler i Carl I’s Tjeneste. Dennes Troskab mod sin Konge medførte hans egen Ruin, og Sønnens Troskab mod Stuarterne og den engelske Højkirke voldte ogsaa ham Vanskeligheder i Tiden før Restaurationen. Ved fremmed Bistand sattes han dog i Stand til at fortsætte de i Cambridge under gunstigere Forhold begyndte Studier; men det var vist nærmest hans politiske Stade, som det skyldtes, at han ikke her opnaaede et Professorat i Græsk, hvortil han trods sin unge Alder havde Udsigt. Foruden de gamle Sprog studerede han Mathematik — hvori Wallis da var Professor —; men selv Mathema- tiken betragtede han som et Bifag overfor Theologien; thi «for at blive en god Theolog maatte man kunne Kronologi, der kræver Astronomi, der atter kræver Geo- metri». Forholdene hjemme dreve ham ud paa en Uden- landsrejse fra 1655—59, paa hvilken han foruden Frank- rig, Italien og Tyskland naaede til Østerland og oplevede adskillige Eventyr. Maaske han paa denne Rejse har