Matematikkens Historie II

74 Historisk og biografisk Overblik. faaet det for hans egne Arbejder betydningsfulde Kjend- skab til Galilei’s og Torricelli’s Værker, som iøvrigt ogsaa kan skyldes Paavirkning fra Wallis. Strax efter sin Tilbagekomst modtog han Præste- ordination, fik derefter først under de forandrede politiske Forhold det tidligere omtalte Professorat i Græsk i Ox- ford , dernæst Professoratet i Geometri ved Gresham College i London og endelig 1663 det Lucasiske Pro- fessorat i Mathematik i Cambridge. Under denne Lærer- virksomhed har han udarbejdet sit betydeligste mathe- matiske Værk, Lectiones mathematical, der danner en Fortsættelse af Lectiones opticæ, og ved Collins’ Bi- stand udkom, 1. Udgave 1669—70 og 2. Udgave 1674. Som han selv flere Steder berører, har han dertil faaet adskillige Impulser og Raad fra den unge Newton, som to Aar før Barrow’s Ansættelse i Cambridge var im- matrikuleret ved dette Universitet. Den yderst samvit- tighedsfulde Barrow’s Angivelser og vort Kjendskab til de Former, Newton's egen Behandlingsmaade allerede havde antaget i 1665—66, tillade imidlertid at udskille de Steder, hvor denne Medvirkning især kan have gjort sig gjældende, og tilbage bliver da som noget, der er af gjennemgribende Betydning i hele Bogen, og helt maa tilhøre Barrow, saa betydelige Ting som en klar Opstilling af Modsætningsforholdet mellem de Opgaver, som man nu løser ved Differentiation og ved Integration, samt Anvendelse deraf til Løsning af de saakaldte om- vendte Tangentopgaver, det er saadanne Opgaver, som man nu udtrykker ved Differentialligninger. Barrow benytter vel kun det anførte Modsætningsforhold til at føre simple Opgaver af denne Art tilbage til Kvadratur, men i Newton’s og Leibniz’ Haand skulde det snart danne Grundlaget for en helt ny infinitesimal Analyse. Hvor lidt eller meget Barrow skylder Newton’s