Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

151 Gaardens Avl har omtrent tiltaget 3 Fold; nu avles i Gjennem- snit 8 Fold. Gaardens Tilliggende er af Fæsteren udmærket godt afgravet. Huusmændenes Drift. Disse inddele og drive deres Jorder i de forskjellige Egne lige- som Gaardmændene, men Maaden, hvorpaa deres Jordlodder blive beaebeidede, er ofte meget hæmmende for en bedre Culturs Fremme. I Almindelighed skeer dette ved Gaardmændenes Heste og Folk, hvorfor Huusmændene i de fleste Egne betale 1 Mk. for hver Skp. Land, der piskes paa hans Lod af Bonden, eller der arbejdes 1 Dag paa Bondens Kost for denne Ploining. En Huusmand, som har 5 ä 6 Tdr. Land, hvoraf det Halve drives, svarer saaledes 20 a 30 Dages Acbeide eller 5 a 6 Rbd. for at faae sin Jord dreven; dog fordrer paa sine Steder Gaard- manden ganffe vilkaarligt Arbeide af Huusmanden; dette især paa Sletten, hvor det ei er sjeldent, at en Huusmand maa arbeide fra 50 til 60 Dage hos Bonden, for en Jordlods Behandling paa 5 a 6 Tdr. Land. I de senere Aar betaler Huusmanden undertiden med Penge, og da 8 a 10 Rbd. for en Lod af ovennævnte Størrelse. Betalingen i sig selv kan ei kaldes overdrevett, da Huusmanden saaledes undgaaer at holde Hest, som koster ham laugt mere, end den indbringer ham, og Huusmandett vilde saaledes have sattd Fordeel af at lade Gaardmanden bearbeite sin Lod, dersom ei folgende Puncter talede derimod. Huusmanden er nemlig ved denne Methode aldeles afhængig af Gaardmændene, og tor ei paatage sig noget Slags fast Arbeide, da det han skal yde til Bonden fordres paa ubeslemt Tid og altid i den travleste Aarstid. Han forretter saaledes en Art vilkaarligt Hoveri til Gaardmanden; halls Jorder kan han ei inddele efter eget Tykke, da Gaardmanden let vægrer sig ved at udfore en forandret Drift, og, hvad værst er, han maa ofte blive tilsidst med at faae sit eget Arbeide udfort, da f. Ex. den hoverigjorende Gaardmand forst maa skaffe Herskabets Arbeide og da sit eget fra Haanden, ved hvilket Huusmemden maa være ham behjælpelig, og forst da .tor Huusmanden haabe, at see sin Jordlod ploiet og sin Sæd hostet, hvilket af samme Grund ofte skeer i Utide og bidrager til Tab og