Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Jac. Aall Hofman
År: 1843
Serie: Sextende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 542
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Byg og Hvede pr. Td. Land. Paa Fraugdegaard og Brolokke der-
imod kun 7 Skpr. Nug og Byg og 9 Skpr. Havre.
Det synes, som om een Sædart paa visse Jorder kan saaes
tyndere, end andre Sædarter paa samme Sted, og at enkelte Egne
i det Hele taget fordre en tykkere Udsæd, end andre Egne under
samme ydre Forhold.
Paa de udmærkede Jorder ved Middelfart, f. Ex. i Veilby
Sogn, saaes 1 Td. Rug i 12,000 Alen. 1 Td. Byg i 10,000.
Paa Sletten saaes ofte endnu tykkere, og her henkastes 1 Td. Rug
i 10 a 11,000 Alen, ligesom 12 a 14 Skpr. Havre i samme
Areal. Chevalierbygget saaes af Nogle noget tyndere end sædvanligt
toradet Byg. Jeg har selv forsogt at saae dette Bvg til for-
skiellig Tykkelse, nemlig 7 Skpr. Sæd i een Td. Land, 6 Skpr. t
en anden og 5 Skpr. i en tredie; da Aaret ei var gunstigt, stod
Sæden efter de 5 Skpr. Udsæd temmelig tyndt. Arealet med 6
Skpr. Udsæd havde en meget passende Tykkelse, men 7 Skpr. Ud-
soed paa i Td. Land syntes for tykt.
Rapssoeden saaes naturligviis saa tyudt som muligt; men da
faa Scedemcend saae denne ret jævnt, falder der i Almindelighed 2
Fjerdiugkar Napssæd i 1 Td. Land. Proprketair Berg paa Lmdved
har 1840 kun saaet 2| Skpr. Raps i 16 Tonder Land, altsaa
kun I Fdkr. i 11,000 Alen. Sæden stod herefter udmærket
jævnt.
Min Broder paa Hofmansgave har 184.0 ladet komme fra
Sverrig en skotsk Saae - Maskine til Klover og Raps. Den er
brugt i 2 Aar, og saavel Klover som Napssæd er saaet jævnere med
denne, end det havde været muligt med Haanden.
At angive hvormange Fold de forskjellige Gaardes Agerbrug
afgiver, er og maa altid blive hoist usikkert, da Angivelserne herom
ei altid tor ausees for ganske paalidelige, og ofte kun kunne anflaaes
paa Beram, ved hvilken Leilkghed Forpagterne ei anslaae Afgrøden
for hoit, og de Eiere, der ville sælge deres Eiendomme, angive
her deres Avl ei for lavt. Imidlertid kan man, ved at sammen-
stille mange specielle Opgivender, uddrage det almindelige Resultat,
der i Gjennemsnit vil komme Virkeligheden temmelig nær.