Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
157 Byg og Hvede pr. Td. Land. Paa Fraugdegaard og Brolokke der- imod kun 7 Skpr. Nug og Byg og 9 Skpr. Havre. Det synes, som om een Sædart paa visse Jorder kan saaes tyndere, end andre Sædarter paa samme Sted, og at enkelte Egne i det Hele taget fordre en tykkere Udsæd, end andre Egne under samme ydre Forhold. Paa de udmærkede Jorder ved Middelfart, f. Ex. i Veilby Sogn, saaes 1 Td. Rug i 12,000 Alen. 1 Td. Byg i 10,000. Paa Sletten saaes ofte endnu tykkere, og her henkastes 1 Td. Rug i 10 a 11,000 Alen, ligesom 12 a 14 Skpr. Havre i samme Areal. Chevalierbygget saaes af Nogle noget tyndere end sædvanligt toradet Byg. Jeg har selv forsogt at saae dette Bvg til for- skiellig Tykkelse, nemlig 7 Skpr. Sæd i een Td. Land, 6 Skpr. t en anden og 5 Skpr. i en tredie; da Aaret ei var gunstigt, stod Sæden efter de 5 Skpr. Udsæd temmelig tyndt. Arealet med 6 Skpr. Udsæd havde en meget passende Tykkelse, men 7 Skpr. Ud- soed paa i Td. Land syntes for tykt. Rapssoeden saaes naturligviis saa tyudt som muligt; men da faa Scedemcend saae denne ret jævnt, falder der i Almindelighed 2 Fjerdiugkar Napssæd i 1 Td. Land. Proprketair Berg paa Lmdved har 1840 kun saaet 2| Skpr. Raps i 16 Tonder Land, altsaa kun I Fdkr. i 11,000 Alen. Sæden stod herefter udmærket jævnt. Min Broder paa Hofmansgave har 184.0 ladet komme fra Sverrig en skotsk Saae - Maskine til Klover og Raps. Den er brugt i 2 Aar, og saavel Klover som Napssæd er saaet jævnere med denne, end det havde været muligt med Haanden. At angive hvormange Fold de forskjellige Gaardes Agerbrug afgiver, er og maa altid blive hoist usikkert, da Angivelserne herom ei altid tor ausees for ganske paalidelige, og ofte kun kunne anflaaes paa Beram, ved hvilken Leilkghed Forpagterne ei anslaae Afgrøden for hoit, og de Eiere, der ville sælge deres Eiendomme, angive her deres Avl ei for lavt. Imidlertid kan man, ved at sammen- stille mange specielle Opgivender, uddrage det almindelige Resultat, der i Gjennemsnit vil komme Virkeligheden temmelig nær.