Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

170 Paa Hofmansgave er saaledes i de senere Aar ei alene lagt et tykt Lag af Jord fra Groftkanter og Jordvolde i Bunden paa Gjodningsstedet, men man har, ved at sætte en stærk Vold af saadan Jord omkring Gjodnittgshoben, deels forhindret Vandet fra Gaarden at trænge mb i G jodn ingen, deels opfanget mange af de Vædsker, som ellers fra samme bleve bortskyllede. Der er ved Hofmansgave i de senere Aar ei samlet ubetydelig Gjodning ved, saavidt muligt, at lade den paa Gaarden samlede Urin udbringe paa en Iordhob, som gives en flaalformig Overflade. Hoben bliver jævnlig omstukken og omskiftet med anden Jord. Det er bekjendt nok, hvormange Ammoniak- og Salpeter-Salte Urinen indeholder og udvikler, hvilke kunne opfanges af bett sammensatte Jord, og dog er der næsteil Ingen, der bettytter dette kraftige og ei ganffe ubetydelige Gjodningsstof. I Norreaaby Sogn er det ei sjeldent, nt man blander Sommcr- gjodningen med Jord, og sees der da heil paa, at bønne er tor, for at den kan indsuge de flydende Safter. I Humleegnert fandt jeg megen Omhyggelighed for Gjodningetts Tilberedelse. Saaledes holder Huusmand Niels Jacob Andersen i Aahokrup sin Ko paa Stald om Sommereit, og foder den meest med Affald og Grønfoder, som hail dyrker imellem sin Humle. Med megen Iver forec han daglig Jord iird under Koen i For- bindelse med Mergel, og hvad der paa bønne Maade samles af Gjodning tilfalder hans Humlehave som.en Rettighed, og han er i Egnen beksendt for sin ypperlige Humle. Det er mærkeligt, at Erfaringen har viist denne Mand, at Jordstroelse i Forbindelse med Mergel er langt kraftigere end Jordstroelse alene; en Sætning, som Theorien forst i de senere Aar har opstillet *)♦ Boelsmand Jorgen Pedersen i Aahoirup bruger sin Gjodning meget frisk, og spreder den om Bintereit paa Ageren. •) Jeg har truffen denne Sætning bekræftet paa flere Steder i andre Lande. Saaledes traf jeg paa Klostcr-Mansfeldt en Faarcstald, hvori man havde indfort 1 Alen Jord, der eftcrhaanden blev omploiet i Stalden, for paa alle Sider at kunne komme i Berøring med Faarene. Man var her tilsinds at fore et Lag Mergel i Bunden paa Faare- stalden, for at tilvejebringe fornævnte Fordeel.