Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

214 ^lder dette GræsseS Kultur for at være ligesaa vigtig for denne Egn som Klover, hvormed hiint altid bliver blandet til Hoflet." har vel bekræftet sig, at Rajgræsset er en ubetalelig Vcext, hvor Jorderne ere for hoie og lette til at bære Klover alene, og der findes faa Landmænd, som ei have forføgt den og anerkjendt dens ypperlige Egenskaber som et tidligt Græs; men Mange ere doa enige r, at en for stærk Blanding af Rakgræs i Kloveren afgiver en tor og for Qvæget ubehagelig Sommer-Græsgang. Den lobec hurtig i Stængel og oedes da ugjerne. Enkelte troe ogsaa, at Smørret bliver hvidt og bittert, hvor Koerne stadigt græsse paa den, og paa Frederiksgave troer mail at Qvæget sætter paa Mælken, naar det kommer fra Klover paa Rai- 9væé Den er derfor aflagt af Mange, f. Ex. paa Elvedgaard, Brahesborg, Rislefgaard og paa Hindsholm, og Mange have ind- ffrønfct Udsæden til nogle Pund pr. Tonde Land, især der hvor Thimotheen vil lykkes. Enkelte have beholdt Rakgræsset og lagt Thimotheen af, f. Ex. paa Jerstrup og Einsidelsborg. Avlen af Raigræsfro er meget betydelig paa Sletten, især t ©(Trup og Skeby Sogne. En Gaardmand kan ofte scrlge indtil 70 å 80 Lpd., ja! Gaardmand Hans Christian i Dstrup'har for avlet 150 Lpd.; dog har Bonden ei havt megen Fordeel af denne Froavl, da Kjobmanden i mange Aac kun har betalt 2 å 3 Mk. pr. Lpd. Bonden har eiheller gjort sig Umage for at levere reent Svo, og har derfor maattet noies med -• å | af den Prns, som Kjobmanden faaer for renset Fro. I de sidste Aar har Prisen været hoi, indtil 6 a 7 Mk. pr. Lpd.; dog gsoc de foranderlige Priser dette Froes Dyrkning til Salg noget mislig, og Jorden udtceres sikkert ligesaa meget ved den, som ved en Sæh-Afgrode. Det engelske Raigræs blandes let paa Marken med den blode Heire (som oa kaldes dansk Raigræs), der nedsætter det i Prisen. Thimothekgræssets Dyrkning (Phleum pratense) tiltag meget ø9 er paa de Jorder, der ei let tabe Fugtkgheden, og pa« yaade en fortrinlig Græsart. Det er desuden en almindelig Er- faring, nt Qvæget æder Græsset med Graadighed, om det endoasaa 9aaer i Stængel, og selv den Thimothei, som har baaret modettt Fro, ædes med Begjerlighed. Hvor den finder sit rette Stand-