Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Jac. Aall Hofman

År: 1843

Serie: Sextende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 542

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
217 sikkert ikke skikket, da dens kjodrige Blade, istykkec og smuldre hen. I Sverrig stal Steder med Held. naar de torres, gaae den bruges paa flere Glieplanter. Rapssæden har kndkrecte uuægteligen gjort megen Nytte i Fhen; thi mange Bonder, som saae hvilke Capitalec den kunde ind- bringe, sporedes herved til at overvinde den naturlige Træghed og Ulyst til Mergling, Brak og Markfred, som ere nødvendige Be- tkngelser for denne tillokkende Plantes Dyrkning. Dette kan især gjælde om de Bonder, som i Baag Herred med Kraft have saaet Naps; thi forst ved dennes Dyrkning fik de ret Mod, og deres Velstand forogedes ved Siden af den storre Intelligents, der ifolge .leapssaedeas Dyrkning maatte anvendes paa deres Agerbrug i det Hele. Overalt, hvor nu denne Sæds Dyrkning anvendes hos Bonden, sporer man den samme Virkning. Det kan vel ikke nægtes, at Rapssæden indirecte tager Kraften af Jorden, idet den berover Ager- bruget endeel bedre Fodring, men dens udmærkede Plads som For- frugt for Hveden, dens Fordring af en velbehandlet Brak, samt dens skjornettde Virkning paa Ageren, tor jeg troe, opveier oven- anforte Mangler. At de» i Tidens Længde el holder sig paa samme Sted, for- medelst de Fjender, der stille sig iveien for den, kan kun ansees for ?n heldig Omstændighed, thi herved yil den lettere holde sig i hot Prns, der bestandigt sporer til dens Dyrkning, hvor den endnu ei har været saaet, og alle Landmænd kunne saaledes efterhaanden vente en Hovedgevinst i det Lotteri, som Napsdyrkningen kan ansees for. Man saaer kun den almindelige Vinterraps (Brasica Napus olei- icra)' °9 ingen Steder traf jeg Rübsen (Brasica rapa old fera), ilfet undrede mig meget, og innn vyrrec ben i coolste Sorbefl, deels fordi den skaf være mindre udsat for Insekte! fordi de« kan saaes sildigere, Efteraaret bortædes, raae og mindre krafts as hvilken Aacsag den paa store Gaarde saaes ved Siden af Rapsen, og man dyrker den i Holsteen med , ?r, deels 03 saaledes saaes, hvor Napsen om Den skal ogsaa voxe bedre end Rapsen paa slige morder, og bliver tidligere moden end denite,