Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

Forfatter: R. Christian Groos

År: 1847

Forlag: Trykt hos S. Trier

Sted: 1847

Sider: 188

UDK: 627.5 gl.

Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 212 Forrige Næste
89 Marehalmen har en Deel af de til Sandenes Dæmp- ning fortrinlige Egenstaber tilfælles med Helmen: den voxer ligesom denne i det raae Sand, hæver sig t Veiret efterbaanden som Sandet om den tiltager, og taaler godt en vild Sandflugt, naar den blot ikke aldeles overgydes; thi da qvæles den ligesom Helmen. I Forbindelse med disse for Helmen og Marehalmen fælles Egenstaber for- binder denne derhos det fortrinligere Gode, at den pro- ducerer et langt storre og bedre Korn end Helmen, og som indeholder meget Meel, der giver en god nærende Spise for Mennester og Kreaturer. Denne saa hoistvig- tige Omstændighed maa giere Marehalmen til en meget onstelig Plante i Sandflugtsstrækninger, og maatte alle- rede have foranlediget den udbredt, saafrcmt den havde været ligesaa let overkommelig, som Helmen; men dette har desværre ikke været Tilfældet. I de fleste af Jyllands Havbjerge er Marehalmen, som vild Plante, ikke meget almindelig; vel kan den voxe og trives i de hoie Sandbjerge, men den fremkom- mer dog kun vanfleligt der af sig selv, og naar den hen- plantes paa deslige hoie Steder, voxer den vel, men ud- arter. Paa lave Steder ved Strandkanten kan den der- imod staae frodig, og dette, tilligemed de mange ovrige Forsog, som jeg med denne Plante har anstillet, har over- beviist mig om, at den blotte, torre Flyvesand er for mager en Bund til at vedligeholde den i aldeles sund