Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

91 mindeligst t hele Ax; men da Kjernen er saa stor og la- der sig let udtærske, kan man ogsaa udsaae det fom andet Korn, hvorefter man da maa tilrive det. Forovrigt an- tager jeg det for afgjort, at Marehalmen ligesom Helmen helst bor benyttes ved Omplantninger, og da Fremgangs- maaden hermed ganske flutter sig til Behandlingen af Helmplantcrne, sial jeg, for at undgaae ufornoden Gjen- tagelse, blot henvise til den omstændelige Oplysning herom, jeg i det Næstforegaaende har givet. 3) Hvideriis. Salix arenaria. Denne Plante fjendes vel af Klitteboerne under det her anforte Navn; men benævnes dog hyppigst blot: „Riis," og kaldes ogsaa paa sine Steder Graarns eller Graavidie. Hvideriis horer til Pilearterne; den voxer saavel i de lave, fugtige og tilvoxede Steder i Sandflugtsstræk- ningerne, som i det aldeles raae Sand, og da den har en meget dybtgaaende og bindende Rod, samt ligesom Helm og Marehalm befinder sig vel ved Tilsygning af Sand, naar det blot et aldeles tildækker den, saa er den velskikket til at bruges som Sanddæmpningsplante. Den vorer font en Busk med mange smalle, elastiske Sideskud eller Grene. Saavel dens Hoide, som øvrige Udseende, er forskjelligt, eftersom den enten staaer paa Sandbjergene eller i Dalene: Ovenpaa Sandcne er den fra 1 til 2 Alen hoi, med lange Grene af en graalig Farve, og bevoxede med fine og tætte Haar eller Tuun; Bladene