Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

Forfatter: R. Christian Groos

År: 1847

Forlag: Trykt hos S. Trier

Sted: 1847

Sider: 188

UDK: 627.5 gl.

Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 212 Forrige Næste
94 bruge den, og den sættes dybt ned i Sandet, saa lykkes den for det meste altid; men sijondt det naturligvns gaaer langt hurtigere paa denne Maade end med Omsætning af Nodplanter, saa kan det dog ikke taale Sammenligning med den Lethed og Hurtighed hvormed Helmen og Mare- halmen kunne forplantes, og da disse Værters bustede Top strax ved Udplantningen yder Sandene en Betryggelse, som Hvidernsstiklingen forst efter 1 eller 2 Aars Forlob vilde være istand til at give, saa vil denne Væxt, t hvor egnet til Sandflugtens Dæmpning den iovrigt er, neppe vorde benyttet som et Hovetbeflyttelftsmiddel til vore Sand- flugtsstrækningers Dæmpning. Derimod finder jeg, at man hist og her mellem Helmplantningerne. og hvor disse staae tyndt, samt hvor Smaagræs fremvoxer, som ved Helmplantning vilde lide, kan med megen Nytte anvende en Deel Hvideriisstiklinger; til saadanne Steder bor man vistnok indskrænke denne Plantes Brug, saalænge det er muligt, at erholde Helme eller Marehalm uden alt for stor Besværlighed. 4) Senegræs. Carex arenaria. Kaldes ogsaa Sandskjcergræs og Sener. Dens Rod, der ligger et Qvarteer dybt i Sandet, lober horizontal og i aldeles regelmæssige Linier; den har ingen Trev- ler, men bestaaer as en Stængel eller et Ror, og har Led ved Led, t en Afstand af omtrent et Qvarteer fra hinanden, omgivne med bruunagtige Skjel, og fra