Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland
Forfatter: R. Christian Groos
År: 1847
Forlag: Trykt hos S. Trier
Sted: 1847
Sider: 188
UDK: 627.5 gl.
Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
bruge den, og den sættes dybt ned i Sandet, saa lykkes
den for det meste altid; men sijondt det naturligvns gaaer
langt hurtigere paa denne Maade end med Omsætning af
Nodplanter, saa kan det dog ikke taale Sammenligning
med den Lethed og Hurtighed hvormed Helmen og Mare-
halmen kunne forplantes, og da disse Værters bustede Top
strax ved Udplantningen yder Sandene en Betryggelse,
som Hvidernsstiklingen forst efter 1 eller 2 Aars Forlob
vilde være istand til at give, saa vil denne Væxt, t hvor
egnet til Sandflugtens Dæmpning den iovrigt er, neppe
vorde benyttet som et Hovetbeflyttelftsmiddel til vore Sand-
flugtsstrækningers Dæmpning. Derimod finder jeg, at
man hist og her mellem Helmplantningerne. og hvor disse
staae tyndt, samt hvor Smaagræs fremvoxer, som ved
Helmplantning vilde lide, kan med megen Nytte anvende
en Deel Hvideriisstiklinger; til saadanne Steder bor
man vistnok indskrænke denne Plantes Brug, saalænge
det er muligt, at erholde Helme eller Marehalm uden
alt for stor Besværlighed.
4) Senegræs. Carex arenaria.
Kaldes ogsaa Sandskjcergræs og Sener. Dens Rod,
der ligger et Qvarteer dybt i Sandet, lober horizontal
og i aldeles regelmæssige Linier; den har ingen Trev-
ler, men bestaaer as en Stængel eller et Ror, og har
Led ved Led, t en Afstand af omtrent et Qvarteer
fra hinanden, omgivne med bruunagtige Skjel, og fra