Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

103 gelen har en temmelig dyb, bindende Rod; men den er kun aarvarig. Stængelen, som den flyder, er meget tynd, kan opnaae en Hoide af | Alen og er forsynet med smaae, runde Blade, som 6 i Tallet omgive den, og som ere besatte med klæbrig Laadenhed eller Flos. Blomsterstilkene udgjore to og to, og bære smaae, hvide Blomster med 5 Blade. Kort efter Afblomstringen sætter denne Plante Frohuse, og disse aabne sig og tabe Froet saasnart det har opnaaet Modenhed. Spergelen stal selvfølgelig for- plantes med Fro, og da Plantens Liv er saa kort, maa man, naar man vil bevare den i Klitterne, lade den ud- saae sig selv, og derimod indkjobe andetsteds fra det Fro, man bebover til ny Udsæd. Den kan med lige Held ud- saaes saavel om Foraaret, — i April og Mai Maane- der, — som om Efteraaret — i August, — og Frem- gangsmaaden bestaaer blot i at ophakke Sandet, udstroe Froet og rerester tilrive det saa fast som muligt; men man bor paasee, at Sandet indeholder en Deel Fugtig- hed paa den Tid man saaer Froet, og det er altsaa bedst at gjore dette strax efter en betydelig Negn. Spergelen er i ingen Henseende egnet til at anven- des i de raae Sandstugtsstrækninger, og vil end ikke kunne trives der; men efterhaanden som en Klitstrækning vinder Rolighed, og Sandgræssct fremvoxer i den, vil Spergelen være til stor Nytte; thi ilke blot bidrager dens Top til at siklre mod Opbrud, ved det Læ og denBestyttelfe,