Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland
Forfatter: R. Christian Groos
År: 1847
Forlag: Trykt hos S. Trier
Sted: 1847
Sider: 188
UDK: 627.5 gl.
Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
alt, hvad der kan bidrage til at binde Sandet samt befor-
dre Sammenvoxningen. Da Qvikroden er fortrinlig ud-
rustet med disse Egensiaber, og meget let lykkes, naar
man kun benytter den paa Steder som de angivne, saa
fortjener den sorsaavidt ret meget at anbefales som Sand-
væxt. Jeg stal blot endnu tilfoie, at Qvikroden trives
bedst, hvor nogen Fugtighed er tilstede, og at man derfor
fornemmeligen bor forplante den i Dalstrækninger eller
paa den nederste Skraaning af Sandbjergene.
4) Sandrosen. Rosa Spinosissima.
Den kjendes kun under dette Ravn; er en lille smuk,
vild Rosenbusk, som kan voxe i det blotte Sand. Rød-
derne binde godt; men trænge ikke dybt ned i Sandet,
og Bustene eller Skuddene blive ikke over 1 Qvarteer hoie
og have smaae Rosenblade. Hen i Juni Maaned blom-
strer den, og bærer en lille, hvid Rose, som kun bestaaer
af 5 Blade. Froet gjemmes i en Kapsel lug andre Ro-
senarters. Sandrosen er Sandflugtsstrækningernes smuk-
keste Plante, og voxer i sine Egne og i Særdeleshed i
Ribe Amts Sande meget byppigt t Klitterne; men dog
meest paa Sletningerne og lave Bjcrgsiraamngcr.
Man forplanter denne Væxt ved Fro, Stiklinger og
ved Noden; det Sidste er den sikkreste Maade, og da Ro-
den er meget let optagen, samt da ter almindeligviis er
Planter nok at faae fra Dalene og Sletningerne, hvor
de kunne undværes, saa cr denne i det Hele at foretrække