Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

Forfatter: R. Christian Groos

År: 1847

Forlag: Trykt hos S. Trier

Sted: 1847

Sider: 188

UDK: 627.5 gl.

Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 212 Forrige Næste
108 alt, hvad der kan bidrage til at binde Sandet samt befor- dre Sammenvoxningen. Da Qvikroden er fortrinlig ud- rustet med disse Egensiaber, og meget let lykkes, naar man kun benytter den paa Steder som de angivne, saa fortjener den sorsaavidt ret meget at anbefales som Sand- væxt. Jeg stal blot endnu tilfoie, at Qvikroden trives bedst, hvor nogen Fugtighed er tilstede, og at man derfor fornemmeligen bor forplante den i Dalstrækninger eller paa den nederste Skraaning af Sandbjergene. 4) Sandrosen. Rosa Spinosissima. Den kjendes kun under dette Ravn; er en lille smuk, vild Rosenbusk, som kan voxe i det blotte Sand. Rød- derne binde godt; men trænge ikke dybt ned i Sandet, og Bustene eller Skuddene blive ikke over 1 Qvarteer hoie og have smaae Rosenblade. Hen i Juni Maaned blom- strer den, og bærer en lille, hvid Rose, som kun bestaaer af 5 Blade. Froet gjemmes i en Kapsel lug andre Ro- senarters. Sandrosen er Sandflugtsstrækningernes smuk- keste Plante, og voxer i sine Egne og i Særdeleshed i Ribe Amts Sande meget byppigt t Klitterne; men dog meest paa Sletningerne og lave Bjcrgsiraamngcr. Man forplanter denne Væxt ved Fro, Stiklinger og ved Noden; det Sidste er den sikkreste Maade, og da Ro- den er meget let optagen, samt da ter almindeligviis er Planter nok at faae fra Dalene og Sletningerne, hvor de kunne undværes, saa cr denne i det Hele at foretrække