Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland
Forfatter: R. Christian Groos
År: 1847
Forlag: Trykt hos S. Trier
Sted: 1847
Sider: 188
UDK: 627.5 gl.
Udgivet ved det Kongelige Rentekammers Understøttelse
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
finde denne Afstand for kort; imidlertid er det min Over-
bevisning , at den et bor være ftørre hvis man vil nære
noget grundet Haab om, at Trævcexter flulle lykkes; thi
det er en nodvendig Betingelse herfer, at Planterne i
deres Opvæxt staae tætte og fluttcde, og man maa
vel betænke, at det er i Sand man saaer, saa at man
maa vente, at meget af Udsæden gaacr tabt. Derhos er
aldeles ingen Skade af en tæt Opvæxt at befrygte, efterdi
de stærkeste Planter snart ville undertrykke de Svagere,
og derved selv bevirke den Fortyndelse, der udkræves.
Af de her omhandlede trende Træsorter er Fyrren
gansie utvivlsomt den, der med mindst Uvillie trives i
Vesterjylland, uagtet den har en dybtgaaende Rod; thi
dette Træ er meget haardfort og kan finde Næringsstof
selv i det blotte Sand, naar man kun ikke vælger hoie
Steder til det.
Rodgrannen trives ogsaa i Sandgrund, og da dens
Rodder lobe horizontale hen i Overfladen, trækker den
Næring fra det overste Jordlag. Dette Træ ynder et
hoit Standpunct; nten det er ingenlunde saa haardfort
som Fyrren, og det kan endnu mindre end dette udholde
den ubrudte Vestenvind paa Kysten.
Hvidgrannen kræver en bedre Jordbund end Nod-
grannen, og er i Særdeleshed under Opvæxten mere zart
end denne. Den er altsaa mindre egnet til at anbringes
i Sand ene.