Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

119 finde denne Afstand for kort; imidlertid er det min Over- bevisning , at den et bor være ftørre hvis man vil nære noget grundet Haab om, at Trævcexter flulle lykkes; thi det er en nodvendig Betingelse herfer, at Planterne i deres Opvæxt staae tætte og fluttcde, og man maa vel betænke, at det er i Sand man saaer, saa at man maa vente, at meget af Udsæden gaacr tabt. Derhos er aldeles ingen Skade af en tæt Opvæxt at befrygte, efterdi de stærkeste Planter snart ville undertrykke de Svagere, og derved selv bevirke den Fortyndelse, der udkræves. Af de her omhandlede trende Træsorter er Fyrren gansie utvivlsomt den, der med mindst Uvillie trives i Vesterjylland, uagtet den har en dybtgaaende Rod; thi dette Træ er meget haardfort og kan finde Næringsstof selv i det blotte Sand, naar man kun ikke vælger hoie Steder til det. Rodgrannen trives ogsaa i Sandgrund, og da dens Rodder lobe horizontale hen i Overfladen, trækker den Næring fra det overste Jordlag. Dette Træ ynder et hoit Standpunct; nten det er ingenlunde saa haardfort som Fyrren, og det kan endnu mindre end dette udholde den ubrudte Vestenvind paa Kysten. Hvidgrannen kræver en bedre Jordbund end Nod- grannen, og er i Særdeleshed under Opvæxten mere zart end denne. Den er altsaa mindre egnet til at anbringes i Sand ene.