Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

138 et foreløbigt Beskyttelsesmiddel, tjenligt til at fremkalde og befordre de mere varige Værter. Blandt alle deslige Frøarter maa jeg ligeledes her i Særdeleshed udhæve Gyvel eller Geil — spartium scoparium, — som den Væxt, der fremfor nogen Anden vil kunne lykkes, og som den, der, naar den forst har fast- net sig, afgiver et stedsevarigt, trygt Tække, der idelig udbreder sig. Gyvelen voxer ogsaa særdeles villig i Jnd- sandene; men forsaavidt brugbar Stentern er beliggende tæt op til Sandcne, maa man saa meget som muligt sorge for, at Froet ikke forplanter sig dertil; thi Gyvel er et meget skadeligt Udkrud t Markerne, og det er saagodt som umu- ligt at udrydde den ved Plotning. Foruden disse almindelige Bebandlingsmaader, som Jndsandene med enkelte Modificationer have tilfælles med Havklitterne, gives endnu een Foranstaltning, som Hav- sandenes umaadelige Udstrækning gjor det umuligt der at anvende; men som i det mindste deelviis og successive lader sig anvende i Jndsandene, og indeholder en radi- cal Tilintetgjorelse af Sandflugten. Denne Forholdsregel bestaaer nemlig t Sandflugtstrækningernes Bedækning med Hedetorv eller saakaldte Sader. Endskjondt nu dette Be- klædningsstof i Almindelighed er let overkommeligt i de Egne, hvor Jyllands Indsande findes, — og ellers kan der jo ikke være Tale om dets Anvendelse, — saa er det dog vist, at den Masse af Lyngtorv, der vilde behoves