Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

148 ning stedse medtager meget lang Tid, og da Fredmngs- dolerue ikke kunne anbringes ud og ind eftersom Klitten tilvoxer, saa moder altsaa ofte det Tilfælde, at den største Deel as en Klitte er godt bevoxet og tjenlig til Lyngflet, Græsning, o. s. v. medens enkelte Steder j samme Sande kun have en svag Bedækning og henligge i Snese af Aar, vel uden at oprives, men ogsaa uden fuldstændig at til- groe, og altsaa uden at turde benyttes af Grundcierne. Under saadanne Omstændigheder er det ikke almindeligt at en Klitte udlægges; men jeg maa, ester den neieste Over- vejelse af alle Forhold, være af en modsat Formening, og i Henhold til hvad jeg foran har anfort, bestemt antage, at den bor udlægges sin Eier til Brug. Saasnart nemlig en Klitte er saavidt i dens Tildæmpning, at der intet videre i denne Henseende kan udrettes af Sandflugtsvæ- senet, og naar det, ved en flereaarig Erfaring, har stad- fæstet sig, at den ikke mere kan cpbrydes, da stjonnerjeg ikke rettere, end at saavel det Offentlige som Grundejerne er bedst tjent med, at den udgaaer af Sandflugtsvæsenets Besiddelse. Det Offentlige er nemlig tjent dermed, fordi det derved fritages for en Bestyrelse, der ikke mere er til Nytte, og Eieren kan jo ikke andet end onsie sig i Be- siddelse af sin Grund, der i ethvert Fald kan deelviis være ham nyttig. Vel kan der indvendes herimod, at saalænge en Sande ikke fuldstændigt er tildæmpet, er den ved Brug letteligen udsat for Misbrug, og derved for atter at op-