Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

5 ning, font jeg ved en mangeaarig Erfaring har erhvervet, maa jeg afvige fra den Forklaring angaaende Havklitter- nes Aarsag, soin hidtil har været almindelig, og derimod udvikle- den paa folgende Maade: Hvor en Strandbred er meget opboiet over Vandspejlet, har et sandigt Under- lag og vender ud tit et stort Hav, lige mod de meest herskende Vinde, der erdet en Erfaringssætning, at Kysten er sand lug en. Naar et stort Hav er i Opror, stiger det naturlig- viis langt over dets almindelige Vandlinie; det slaaer fol- geligen voldsomt mod Strandbrinken og underminerer denne — naar den bestaaer af Sand — i det nemlig hver Bolge losner og i sin Tilbagegang medrager og udjevner San- det i Brinken, hvorefter det ovenfor værende Sand samt Jordstorpen falder ned og ligeledes bortrives. Naar Havet derefter atter vorder roligt og synker tilbage t sit vanlige Sete, da fremkommer ct Spatium mellem dette og Brin- ken, — som oftest af flere Hundrede Alens Brede, — der da bestaaer af det under Stormen bortrevne Sand, og som, ifølge den forudgaaende, successive Tilbagegang borttaget de ubetydelige Sandklitter, uden atter at give San- det tilbage igjen. Fra Blaavandshuk og langs ned med Ky- sten mod Fanse, paa hvilken Strækning ogsaa kun findes ube- tydelige Klitter, har Havet i de sidste 10 Aar borlskaaret af Landet i en Brede af over 300 Alen, og vedbliver her- med aarligen.