Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

13 Havets regelmæssige Stigen og Falden næsten umærkelig; derimod tiltager den bestandig mod Senken, og ved Fanoes sydlige Ende er den almindelige daglige Forskjel paa Vand- standen omtrent 6 Fod. Paa en saa flad Strand, som dette Lands, maa et saa betydeligt Fald af Havet daglig lægge en stor Sandstrækning blot, og fox Floden atter stiger saa meget, at den overskyller denne, er det Oberste af. Sandet torret og bortveiret. De yderste Havbjerge lobe langs med Kysten, og ere uafbrudt sammenhængende, forsaavidt de ikke, formedelst indenfor dem beliggende Fjorde, have t sin Tid været forhindrede i at udvikle den til at modstaae Havet nød- vendige Brede og Størrelse, eller de ere aabnede af Ha- vet for at danne Zndlob. (Agerkanal, Thvreminde, Nymindegab.) Disse yderste Havbjerges Brede er meget forskjellig. Paa sine Steder afløses de strax af storre eller mindre Sletninger, — o: Sletter, — der begrcendses af indre Havbjerge, som løbe paralel med Kystbjergene; (stundom findes endog 3 saadanne særskilte Rader). Paa andre Steder lobe de derimod sammen med de indre Hav- bjerge og udgjore saaledes een Sandmasse, uden nogen Af- brydelse af lyng- eller græsbegroede Flader. Sletningerne, hvor de forefindes, ere Steder, font det Sand, der udgjer de indre Havbjerge, har overfaret, og hvorved en Deel Flyvesand har været efterladt; men dog ikke mere, end at Væxter have kunnet trænge igjennem og, ved Sandets