Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

16 herlige Egenskab, at de vedblivende flyde i Veiret, og . tiltage i Frodigbed, jo mere Sand der paagydes dem — naar Toppen blot ikke aldeles tildækkes af Sandet, thi da qvæles de — og det er saaledes ofte Tilfældet, at den Plante, der i friskt Liv breder sig over et Sandbjergs hoieste Top, gjennemstyder hele Bjerget med sin Stængel og har sin Nod i dets Grundvold, 20 til 30 Alen dybt. Af det her Oplyste vil det fljonnes, at selv ubeplantede Sandbjerge indeholde Stængler og Rodder af Planter, (Slie) og da disse Rodder ere ttevlede og danne et Væv af flere Alens Udstrækning trindt om Planterodens egentlige Hjerte, saa er Sandet paa saavanne Steder temmelig fastbundet. Det maa fremdeles bemærkes, at Sandet, naar det ikke ideligen omtumles af Vindene, hol- der sig fugtigt (klamt) ligefra Bunden og til henimod Overfladen, saaledes, at denne Fugtighed, selv under den stærkeste Sommervarme, sjelden tilbagetrænges mere end i det Hoieste et Par Alen fra Overfladen. Denne San- dets Fugtighed gjor det naturligvns mindre stikket til Flugt, deels ifolge den derved forogede Tyngde, og deels formedelst det Bindende, som Vædelsen indeholder. Ifolge disse angivne Omstændigheder, chave ubeplan- tede Sandflugtsstrcekninger i Almindelighed ikke den regel- mæssige, afrundede Form, som de ubetinget maatte have, hvis Sandet overalt var lige bevægeligt; men den Modstand, hvilken Planterne og deres Rodvæv, som ogsaa Sandets