Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

18 cre beliggende ved og inde i de brugbare Jorder, ere de ogsaa blevne behandlede med meest Omhu hvisaarsag de cre saavel mindst oprevne, som mindst uregelmæssige i Formationen. Naar undtages enkelte extraordinaire Hoider blandt Sandbjergene, — og hvilke findes anmærkede i Amtskortene og i Capitain Mansas Kort, — kunne de hoieste Klitter neppe ansættes til mere end 60 til 70 Fod t Heiden, og kun det Halve kan betragtes som Klitternes Middelhøjde. Kløfterne og Dalene have ligeledes en hoist forsijellig Dybde; men denne maa staae i Relation til de omlig- gende Bjerges Hoide, (forsaavidt nemlig alle Slags Havsande angaaer;) thi hele Sandlaget hviler paa Jord- overfladen, og Talene eller Huulhederne ere altsaa t selve Sandmassen og kunne ikke trænge dybere ned, end til den egentlige Jordskorpe. Som en Undtagelse fra de som almindelige angivne Skikkelser for Sandflugtsstrækningerne, maa anføres den Form, en Sande antager, naar dm er i Flugt. Er en S and flugts strækning i ffe beplantet, maa Sandet, efterhaanden som det torres paa Overfladen, bortfores as Vinden, øg naar de af sig selv paa Bjergenes Læsi- der fremvoxede Planter enten overgydcs af det fremfy- gcnde Sand, eller dette virker med cn større Krast cnd Læsiden med dens Baxter og disses Evne til at binde Sandet kan modftaae, maa dette bryde igjennem, og da