Vejledning ved Behandlingen af Sandflugtstrækningerne i Jylland

58 ternes mere eller mindre fuldstændige Beplantning, ligesom det storre eller mindre Væv af Rodder — Slie — de indeholde, maae Vindene vise deres Virkning forfkjelligt paa de forskjellige Steder, og da Sandet bevarer Fug- tigheden i Dybden, saa vil det let stjonnes, hvorledes Sandene maae erholde en uregelmæssig Skikkelse, samt kunne være aldeles bratte og bestaae af Bjerge og Dale. Disse Uregelmæssigheder gjore det deels i og for sig van- fkeligt at anvende Dæmpningsarbeide; men endnu storre Ulempe foraarsage de ved de Kastevinde og Vindsving- ninger de afstedkomme, og mod hvilke Plantningerne van- fleligen kunne holde sig, men bortrives og tilligemed Sandet efterlades i en raa toilelos Vildhed. Af dette anførte maa det være indlysende, af hvilken Indflydelse for Sanddæmpningen det bliver, forinden selve Dæmpningsarbeidet foretages i en Klitstrækning, at give denne en saavivt mulig fordeelagtig Skikkelse. Som t det Foregaaende er sagt, ere Vestenvindene de farligste for Sandene. De ovrige Vinde ere hverken saa hyppige, saa vedvarende eller saa voldsomme, og den Deel af Sandflugtsstrækningerne, som vender mod disse Vindhjorner, er næsten altid sammenvoret, hvorimod en Klittes ubestyttede Vestside stedse, i storre eller mindre Grad, viser Spor af Vindenes Indvirkning. Blandt de vestlige Vinde anseer jeg imidlertid Vest- Nord-Vest, — o: 22° 30'" fra Vestlinien imod Nord,—