Danmark Og Nordamerika Om Øresund

38 Men hvorledes er da Danmarks Rettighed til Sund- tolden omtalt i de folkeretlige Overeenskomster, Fædrelandets Historie har at opvise? Dette Sporgsmaal vil Uden Tvivl paatvinge sig Læse- ren efter det Foregaaende. Det er ikke her Stedet til at give en omfattende Fremstilling af Slindtoldens Historie, og alle de folkeretlige Documenter, som have Indflydelse herpaa. Mange Enkeltheder af en saadan Fremstilling vilde ikkun være lidet afgjorende med Hensyn til, hvad i denne Sag omhand- les. Her sporges ci om, hvorledes Danmarks Forhold med Hensyn til Slindtolden skal opfattes ligeo'verfor, til Exempel, Spanien, Portugal, Grækenland, Mexico, Brasilien o. fl. Men det vil være hensigtsmæssigt at oplyse den foranstaaende Frem- stilling med de Hovedsteder af Traktaterne, som godtgjore, at Danmarks Netlighed har været anerkjendt fra Umindelige Tider, og at denne Rettighed har fundet en saadan Stad- fæstelse af Europas Stormagter og vore Nabostater, at der heri ikke vil kunne gjores nogen censidig Forandring ilden at forrykke Forholdet ligeoverfor disse Regjeringer. De ved- kommende Traktat-Bestemmelsers Indhold stal blive anført uben andre Bemærkninger, end saadanne, som netop udfor- dres, for at fatte Bestemmelsernes fulde Mening. Læseren vil saaledes sættes istand til at fælde cn Uafhængig Dom om disse Bestemmelsers Betydning. At Sundtolden allerede i det 15de og l lide Aarhnndrede er bleven betragtet som en fra umindelige Tider bestaaende sædvansmæssig og almindelig anerkjendt Afgift, fremgaaer af flere dengang afsiuttede Traktater. Saaledes hedder det i den Fredstractat, som under 20de Iannar 1490 afslUttedes i Kjo- benhavn imellem den danske Kong Hans og Kong Henrik den Syvende afEngland, at „naar de engelske Skibsførere „formedelst Uveir eller øjensynlig Sofare eller anden gyldig