Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

— 35 — På hosstående oversigtskart, Norddalshalsen—Rigs- grænsen, er der angivet, hvorledes denne strækning dels er, dels efter vinterens erfaring tænkes beskyt- tet ved indbygninger og skjærme. Fot. 3 viser, hvorledes man ved hjælp af en skjærm rundt den 150 m. lange og G å 7 m. dybe østre forskjæring til tunnel ved km. 35.60 med god virkning har beskyttet denne skjæring, som ligger mest udsat for sneansamling med vestlige vinde. Fotografiet viser, hvorledes de 4 m. høie skjærme tildels allerede er fyldte til- trods for, at der forløbne vinter var meget lidet sne. For at beskytte skjæringen mod den påregnelige større snemasse vilde det således blive nødvendigt at opføre nye skjærme bag de allerede opsatte; men da længden af disse vilde blive så betydelige, falder det billigere at indbygge skjæringen med en let overbygning, hvorfor dette alternativ er pro- jekteret. heldende terrain her giver anledning til med rime- lige omkostninger, må dette parti antages at kunne holdes trafikabelt uden indbygning. Den dybe gjennemskjæring ved km. 36.80, der i vinter har forårsaget flere trafikhindringer, vil blive beskyttet ved en 80 m. lang indbygning i forbindelse med ledeskjærme, der dels fører fok- sneen fra vest over bygningen og dels ud til siderne i de dybe forsænkninger, som terrainet her danner. Østenvinden har som regel feiet denne skjæring ren for sne. Det 700 m. lange parti fra km. 37.o—37.7 fremstillet på længdeprofil fig. 4, pag. 38, har forårsa- get flere trafikindstillinger og særdeles meget og kostbart snerydningsarbeide. De ifjor høst op- satte skjærme, som væsentligst var beregnet på østenvinden, har kun delvis virket med gunstigt resultat. Tildels har de endog virket som samle- skjærme for vestenvinden og aflagret sneen i linjen. Fot. 3. Sneskjærmk ved km. 35.80, april 1903. Vestre forskjæring til tunnel ved km. 36.30 lader sig også beskytte ved skjærme, idet det væsent- lig er de vestlige vinde, som også her forårsager sneansamlinger. Som det af kartet sees, vil sne- drevet fra øst for den største del afledes fra linjen ved den steile fjeldvæg, som dannes af den frerø- stikkende høie fjeldhammer, hvorigjennem tun- nelen går. Partiet km. 36.35 —36.65 (fig. 3) frembyder forså- vidt interesse, som det har foranlediget meget sneryd- ningsarbeide tiltrods for, at skinnetop ligger i høide med og tildels 1 å 1.5 m. over terrainet. Som det sees af tverprofilerne, har der på denne strækning ophobet sig betydelige snemasser på begge sider af skinnegangen, idet de ved sneplougens kjørsel dan- nede snekanter har virket som samleskjærme for drivsneen. Ved opsætning af de antydede skjærme vil man kunne aflede de væsentligste masser af driv- sneen fra linjen og ved samtidig at holde de nævnte snekanter efter plouge vel afplaneret, hvilket det Således som terrainforholdene på dette parti er, lader det sig overhovedet ikke gjøre med skjærme at beskytte linjen såvel mod østenvinds- som vesten- vindssnedrev. Der er nu projekteret en 170 m. lang indbygning på det parti, hvor skinnegangen på det nærmeste ligger i terrainet, og i forbindelse med denne overbygning skjærme, som kan opfange snedrevet for alle vindretninger og føre det ind mod eller over indbygningen eller også ud mod de nær- liggende, høie fyldinger. Strækningen mellem de to tunneler ved 37.90 og 38.60 har vist sig gunstigere med hensyn til sne- forholdene end, man på forhånd kunde formode, formentlig fordi de sterkeste vinde afledes til de dybe bækkedrag, som ligger på begge sider af og parallelt med det skråterrain, hvorigjennem linjen går. De på dette parti på øvre side af linjen og mod østenvinden opsatte skjærme har virket sær- deles tilfredsstillende. Det uden sammenligning vanskeligste parti af banen med hensyn til sneforholde er strækningen